Der var engang et lille filmblad. Det er der ikke mere, men spillerne på bladets fodboldhold løber stadig rundt på grønsværen og føler sig som Allan Simonsen i hans og bladets velmagtsdage. Det er ikke mange turneringer, det hedengangne filmblads fodboldhold har vundet. Til gengæld er sejrene blevet fortolket, for mange af bladets medarbejdere var anmeldere, og sådan nogle bliver høje af egne ord. Midt i firserne fik holdet en ny målmand, og ved hjælp af ham og turneringslederen, som var anmelder på bladet, lykkedes det holdet at vinde Horbelev Cup i turneringslederens fødeby på Falster. Derfor fik målmanden kælenavnet Helten fra Horbelev. Senere lykkedes det helten at færdiggøre sine studier i dansk, med alt, der har med Island at gøre som bifag, og han lever nu af at oversætte øens bøger til dansk.

Helten, topscoreren og tegneren
Islændinge kan være lidt sære, og for ikke så længe siden var mange af dem også rige.

Før krisen fik en forlægger deroppe den ide at oversætte samtlige islandske sagaer til samtlige nordiske sprog, og han bad helten om at oversætte to af dem til dansk: ’Njals Saga’ og ’Sagaen om Grettir den Stærke’. Filmbladets topscorer var filmfotograf, og fordi han scorede så mange mål, var han en skattet medarbejder ved bladet, selv om han aldrig har skrevet en linje i det. Helten og topscoreren havde været venner siden gymnasiet, og nu havde helten fået den ide, at topscoreren skulle lave en dokumentarfilm om Grettirs liv og islændingenes forhold til sagafiguren. I filmen skal helten have en til at stille dumme spørgsmål, som han kan svare klogt på. Derfor tog de holdets højre half, håndtegneren, med.