I Sverige er debatten om piratkopiering et af tidens varmeste politiske emner, og det får nu forlagskoncernen Egmont til at gå offentlig bodsgang.
Egmont i Sverige beklager at have bragt en historie i forrige uges Anders And-blad, hvor 'Kalle Anka' - svenskernes navn for Anders And - ser en mulighed for at tjene en mindre formue ved at brænde en masse kopier af sangeren Åke Skråls seneste og meget populære skive.








