Kvinder står bag dramatisk kunstudstilling i Paris

Den franske kunstner Orlan står for 'Kunstnerens Kys nr. 2' fra 1977. Put en mønt i automaten, så giver kvinden dig et kys, og mønterne lander i hendes gennemsigtige kønsorgan. Foto: Centre Pompidou.
Den franske kunstner Orlan står for 'Kunstnerens Kys nr. 2' fra 1977. Put en mønt i automaten, så giver kvinden dig et kys, og mønterne lander i hendes gennemsigtige kønsorgan. Foto: Centre Pompidou.
Lyt til artiklen

Pompidou-centret i Paris melder klart ud allerede ved indgangen til centrets nye store udstilling, der udelukkende præsenterer kvindelige kunstnere. »Skal kvinder være nøgne for at komme ind på Metropolitan Museum?«, står der med store bogstaver på en skingrende gul plakat fremstillet af den amerikanske kvindegruppe Guerilla Girls. Det skal de, i hvert fald hvis de har ambitioner om at være andet end besøgende. For »under 3 pct. af kunstnerne er kvinder, 83 pct. af de nøgne er kvinder«, hedder det videre på plakaten med henvisning til de faktiske forhold på Metropolitan Museum of Modern Art, i New York.

BESØG: Centre Pompidous 'Elles'-udstilling på nettet. Siden er på fransk. ( Eksternt link)

Det samme er sikkert tilfældet i europæiske samlinger, mener en af de besøgende i Pompidou-centret, tyske Sylvia Müller fra Augsburg. »Forklaringen er selvfølgelig, at det store flertal af værkerne stammer fra en tid, hvor ligestilling var et fuldstændig ukendt begreb. Men det er klart, at der stadig skal kæmpes for den, både i og uden for kunstens verden«. »En revolutionær handling« Det samme mener Camille Morineau, der har organiseret udstillingen, der ser ud til at tiltrække et både kvindeligt og mandligt publikum. »Det er en revolutionær handling i form af positiv særbehandling at udelukke mænd og kun vise kvinder. Men dette museum er avantgarde. Det er en del af Pompidou-centret at gøre tingene anderledes. Og vi kan lide drama. Det bliver dramatisk på den store måde«, sagde Camille Morineau til Los Angeles Times ved udstillingens åbning. Stort er det. Udstillingen, som varer over et år, er ikke gemt af vejen i et af det store museums mindre gallerier. På 8.000 kvadratmeter i to etager viser kvinder fra franske Suzanne Valadon fra det 19. århundredes afslutning over Frida Kahlo og Dora Maar til aktuelle kunstnere fra hele verden. Og ved indgangen er det ikke kun plakaten fra de amerikanske Guerilla Girls, der slår temaet an.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her