Det startede som et eksperiment, men endte med en pris fra den danske tv-branche. Doxwise er en dokumentarserie skabt for nettet. Her filmer fire unge mennesker deres eget liv og hverdag. Og den opskrift har vist sig, at være så interessant, at serien har vundet prisen for årets bedste web-tv ved den årlige tv-festival I København. »Doxwise er et eksperiment«, siger politikens digitale mediechef Michael Arrebo. Han stod bag beslutningen om at sende serien på Politikens netavis. »Vi ville vise noget andet end traditionelle nyheds- og reportageindslag på nettet. Derfor er vi selvfølgelig meget glade for, at andre har lagt mærke til, at det her er hamrende godt«, siger han. TVSe alle afsnit af vinderserien herStartede på Myspace Serien doxwise er en slags videodagbog, som følger de fire unge mennesker Elton, Khadije, Louisa og Woody. Intet er planlagt på forhånd. Oprindeligt startede serien som en føljeton på det sociale netværk Myspace, men på politiken.dk har seerene kunnet følge 40 nye afsnit, der blev sendt over ti uger indtil slutningen af juni. Hver uge sendte de unge egne optagelser af deres liv ind til filminstruktør Christian Sønderby Jepsen, som så redigerede materialet.
Politiken.tv vinder pris for web-dokumentar
Lyt til artiklen