Et slag for ytringsfriheden eller bare smart markedsføring? Politiken har skabt mediestorm ved at udgive den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks kontroversielle soldaterbog som tillæg til dagens avis. En bog, som forsvaret har krævet fogedforbud mod. LÆS ARTIKELPolitiken udgiver omstridt bog
Men formanden for 'Forening for forlagsfolk', Søren Barslund, mener, at udgivelsen er en del af en smart markedsføringsstrategi, der skal profilere både forlaget og Politiken. »Min første tanke var: Det er skidesmart - der må være en underliggende dagsorden«, siger han til politiken.dk. Forening for forlagsfolk er en faglig forening for ansatte i forlagsbranchen, og ikke forlæggernes normale politiske talerør, Forlæggerforeningen.








