Kate Winslet har vundet flere filmpriser i år for sine roller i 'The Reader' og 'Revolutionary Road'. Arkivfoto.
Foto: SANG TAN/AP

Kate Winslet har vundet flere filmpriser i år for sine roller i 'The Reader' og 'Revolutionary Road'. Arkivfoto.

Kultur

Bornedal vil hyre Winslet til thriller

Ole Bornedal skal snart i gang med thrilleren 'Watertrade', og han drømmer om at få Kate Winslet til at spille hovedrollen.

Kultur

Instruktøren Ole Bornedal skal lave en dyster og uhyggelig film om prostituerede i Tokyos underverden.

Det amerikanske selskab Endgame og Japans største filmproducent Takashige Ichise har hyret den danske instruktør til thrilleren, der får titlen 'Watertrade'.

Det skriver Ekstra Bladet.

»Det bliver en helt usædvanlig blanding, der kommer til at minde om en krydsning mellem ’Lost in Translation’ og ’Ondskabens Øjne’. Det bliver en ekstremt uhyggelig film. Og min store drøm er at få Kate Winslet i den kvindelige hovedrolle«, siger Ole Bornedal til Ekstra Bladet.

Flere Bornedal-film på vej

Kate Winslet vandt tidligere på året en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for filmen 'The Reader'.

Ole Bornedal har i øvrigt gang i flere internationale filmprojekter, heriblandt en komedie med titlen ’Men Versus Women: The Final Shoot Out’.

»Det bliver det endelige opgør, hvor mænd skal finde ud af, hvorfor kvinden egentligt er, som hun er. Det har jeg jo brugt mange år af mit liv på at finde ud af«, siger Ole Bornedal til Ekstra Bladet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden