Det er ikke helt det største show på Jorden, da Richard Dawkins møder op i Centre for Education i London på en onsdag aften for at tale om sin nye bog.
Men det er stort nok til at fylde et 500-sæders auditorium til randen, mens uheldige tilskuere, der måtte gå forgæves, tigger om overskydende billetter. Der er ingen at få. Alle vil høre, hvad Richard Dawkins’ seneste indlæg i den evige debat mellem religion og videnskab handler om. Denne gang har professoren fra Oxford University kastet sig over Charles Darwins evolutionsteori, som han har sat sig for at bevise i ’The Greatest Show on Earth’.








