Lone Scherfig, den danske filminstruktør, fortsætter sit erobringstogt på fremmede egne.
Hendes nye og amerikanskproducerede film, ’An Education’, åbner i New York i denne uge, efter at den er blevet skamrost ved visninger på festivaler ved Sundance, i Berlin, Sydney, Brisbane, Toronto, Athen, Vancouver o.a. Filmen foregår i England i de tidlige 60’ere, inden Beatles og ungdomsoprøret gjorde London så swingin’, at det halve kunne være nok.










