»I parken bag Panum Instituttet er der en bænk. Og hvis man træder op på den, kan man kigge ind ad de små indfaldsvinduer til makroskopisk læsesal og stå og kigge på alle de udstillede kropsdele, der flyder rundt i sprit i glasmontrerne. Der går rygter om, at PH's hjerne ligger derinde et sted. Man skal ellers have både studiekort og adgangskode for at få sådan et syn, men jeg opdagede det her hemmelige spionspot, dengang jeg gik på Filmskolen og lavede en film derinde. Det er også et godt sted at tjekke piger ud, hvis man er til frække lægestuderende i hvide kitler«.
»Jeg har selv taget piger med på date på bænken to gange. Den ene gang gik det rigtig godt, hun blev vildt imponeret. Den anden gang gik det ret dårligt, hun synes, det var alt for bizart og grænseoverskridende. Man skal selvfølgelig opføre sig ordentligt og ikke lave ballade, når man står der og lurer, men det er altså utroligt fascinerede at kigge på de døde ansigter, der svømmer rundt. Det ligner, at de sover, så levende ser de ud. Man kommer automatisk til at tænke på de store spørgsmål om livet og døden, når man står der. På den måde er det lidt ligesom at tage en pige med ud og kigge på stjerner«.
