Junior: »Jeg kan godt lide skinner«

Lyt til artiklen

Hvor er dit yndlingssted i København? Jeg synes, der er fedt nede ved Hovedbanen. Et stykke ude, hvor alle skinnerne går ud af byen, hvor der er lidt smadret. Jeg kan godt lide skinner. Det er sådan lidt koldt, industri og noia-agtigt. Og så kan jeg godt lide Bellahøj Husene. Jeg har altid syntes, at de var megafede. Jeg synes, at man burde bygge højere, end det man gør i dag. Det kunne være lidt sejt, hvis det skete. Hvilken musik savner København? »Jeg synes, man skal prøve på ikke at være så bange for at træde ved siden. Dem der spiller, de spiller lidt det samme. De skal turde træde ved siden og spille noget, som er uncool. Det mangler vi. Jeg synes, det er fedt at træde ved siden af og være umoderne«. Hvor køber man musik henne i København? »Der er mange fede butikker. Cirkles på Gl. kongevej. Der kan man bestille alt det hjem, man vil have, og så er der en meget personlig betjening. Så er der 2nd Hand nede i Pisserenden. Det er blevet lidt for dyrt nu, synes jeg. Det var bedre for et par år siden, hvor man kunne få tre styk for en 10er. Men det er efter, at vinyler er blevet populære igen. Jeg synes, der er et utrolig godt udbud af vinyler, og til gode priser i forhold til mange andre steder. Det skal vi være glade for«. Hvordan er københavnerne? »Vi er en smule reserverede og der er en del facade, hvor man skal se godt ud i tøjet. Men det er ikke så slemt som i Stockholm, hvor de er overdressed. I London er de lidt mere fodboldagtige og højtråbende. Det findes også i København, men på en lidt smartere måde. Jeg tror, det er for at vise, at de er smartere end dem, som går til fodbold«. Hvad synes du om Københavnerne? »De er cool, men de er som musikerne´ bange for at træde ved siden. Alle kan jo være cool, men man er ikke cool, hvis man efterligner andre. Det er en god regel. Man kan se cool ud i sit tøj, så alle damerne eller drengene vil have en, men for at være rigtig cool, skal man bidrage med noget til verden. Det handler om, hvad man gør«. Hvad ville du gøre ved København, hvis du havde 10 mia. til rådighed? Jeg ville sørge for, at musikere og bands fik bedre vilkår. At der var bedre støttemuligheder til bands på SU eller bistand, så de havde råd til et øvelokale. Og så synes jeg, at man burde gøre centrum til en bilfri zone, hvor man kunne cykle rundt. Det kan jo lade sig gøre i København, fordi den ikke er større. Det ville være umuligt i London for eksempel. Jeg ville også bygge et stor høj bygning nede ved havnen. Den skulle forestille en stor softice, for man laver aldrig bygninger, som ligner noget. Hvor meget homoby er København? »Jeg synes stadig, byen er en smule bagud. Det er mit indtryk, men jeg er ikke lige så meget inde i det som Jeppe (Senior). Det er sjældent, at man ser 'indiebøsser' her, altså typer, som hører indie og har langt garn. Den scene er ikke rigtig udviklet i København. Men jeg tror, at der en ny generation af bøsser på vej, så det ikke længere er Erasure, man hører på sin lokale bøssebar«. Hvad er så det mest heteroseksuelle ved København? »Det må være brede fælge«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her