Det er varmt. Christian og Johanna står og roder om kap i fryseren. Alle varianterne fra Hjem-Is' familiepakke bliver gransket nøje. Helt nede i bunden finder de begge en Snurretop. Som er tidens favorit. Men den får hårde ord med på vejen: »De har puttet tyggegummi ned i bunden på den. Bare for at få os til at spise isen«, siger Christian forarget. »Ja, det er ren lokkemad«, siger Johanna. Hvorefter de begge begynder at grave dybt i bægret. Nok er det forkasteligt. Men bare man er bevidst om, at man bliver taget ved næsen, så er det vel o.k. Lidt ulækkert ... Næsekys. Det er noget, Christian er begyndt på. Han laver næsekys, pandekys og kindkys. Som går ud på, at far eller mor skal stryge sin næse/pande/kind mod hans. Min teori er, at han gør det for at undgå at få egentlige kys. Det er noget, en dreng på 5 år helst er fri for. I hvert fald i offentlighed. Men hvis Christian selv har defineret et pandekys, så er det ligesom noget andet. For han er udmærket klar over, at det at kysse kan antage mange aspekter. Han undrer sig meget over det med tungekys. Forleden spurgte han sin mor: »Er det ikke ulækkert at tungekysse?«. Hun forklarede pædagogisk, hvordan det jo kun er noget, som kærester gør. Og når man er kærester, så er det rigtigt dejligt. Han kiggede med åben mund og store spørgende øjne: »Når man er kærester, så er det kun lidt ulækkert?«. ... men nærende Lidt ulækker er tilværelsen vel altid. Jeg husker, hvor klamt jeg selv synes, det var, da jeg opdagede, hvordan min far og mor egentlig havde frembragt mig. Jeg gik i 1. klasse på Søndermarksskolen på Bornholm. Jeg kan huske, hvordan jeg stod og forsøgte at få mit cykel ind i stativet op ad gulstensmuren. Måske blev jeg inspireret af selve akten med at få mast forhjulet ind i revnen. Og jeg lovede mig selv aldrig at synke så dybt. To gange måtte jeg gøre det. For at få to børn. Dette måtte vel være o.k. Hvis det er den lokkemad, man er nødt til at æde, for at nå frem til resultatet. Så pyt. Men så heller ikke mere. Tiden er jo gået, og jeg er på mange måder blevet en voksen mand. Og så er det, jeg tænker, at lokkemad også er en slags mad. Måske noget af det mest nærende.