UNESCO's prestigefyldte Verdensarvsliste har fået otte nye medlemmer, da ekspertkomitéen enedes om at tilføje blandt anden et pandareservat i Kina, øgruppen Kvarken i den finske skærgård og klippekunst i Afrika. Embedsmænd fra FN's kulturorgan, som mødes i Litauens hovedstad Vilnius, kom også med en kraftig advarsel til Tyskland ved at sige, at Elbdalen ved Dresden kan blive det første sted, der bliver strøget fra den 34-årige liste, hvis udviklingsplaner i nærheden af stedet fortsætter. »Verdensarvskomitéen har besluttet, at planerne om at bygge en bro tværs over Elben vil få en så skadelig indvirkning på landskabets egenart, at det ikke længere fortjener at være på Verdensarvslisten«, hed det i en udtalelse fra komitéen. »Det er derfor besluttet at sætte Dresdendalen på observationslisten over verdensarv i fare med mulighed for at pille stedet af listen i 2007, hvis planerne gennemføres«, blev det tilføjet. Danmark er også med Der er aldrig tidligere nogen steder, der er blevet slettet af Verdensarvslisten, der blev etableret i 1972. Optagelse på Verdensarvslisten gør et land berettiget til økonomisk støtte fra UNESCO og undervisning i, hvordan man beskytter og forvalter stederne. De otte nye medlemmer, der er blevet optaget, bringer det samlede antal steder på listen op på 820. Danmark er repræsenteret på Verdensarvsliste med Jellings kongehøje, Roskilde Domkirke, Kronborg og isfjorden ved Ilulissat i Grønland.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce