Alt for forskellige meninger om kunstmuseet ARoS' fremtidige prioriteringer koster nu vicedirektør Ole Capion jobbet. Ifølge direktør Jens Erik Sørensen har ARoS' ledelse og bestyrelse længe gået og syslet med en plan om at sætte en ny kurs for det århusianske kunstmuseum, men der har været for stor intern uenighed om den nye kurs. Stadig venner »Vicedirektøren og jeg har ikke været enige om, hvad vej vi skal, og hvordan strukturen og ledelsesformen skal være, men det er foregået i fred og ro, og Ole Capion er nu fratrådt efter en god aftale, og vi er stadig venner«, siger Jens Erik Sørensen. Ole Capion, der i går tog officiel, men uhøjtidelig afsked med personalet på ARoS, er ærgerlig over at skulle forlade sin stilling, men bekræfter, at hans aftrædelse er foregået i fordragelighed. »Bestyrelsen har valgt, at der skal være en anden strategi fremover, og der skal som bekendt enighed til for at nå frem til en løsning, og vi var ikke enige. ARoS er lidt ligesom mit barn, og jeg har igennem de sidste ti år været med til at forvandle et provinsmuseum til et internationalt museum, og det er jeg stolt af. Der er ikke noget dramatik i min afgang, og jeg går herfra med oprejst pande«, siger Ole Capion. Millionunderskud ARoS, der siden åbningsdagen i april 2004 har været en publikumssucces, med indtil nu 850.000 besøgende, kører med økonomisk underskud og har af samme grund været nødt til at sætte entréprisen op fra 60 til 76 kroner. Derfor satser museet nu på at ansætte en administrationschef, som får til opgave at tage sig af økonomistyring og personaleledelse. Museet vil desuden omrokere og effektivisere nogle stillinger. Ifølge direktøren havde museet sidste år et underskud på 3,9 millioner. »Det er tydeligt, at museet er blevet overophedet; vi er ikke gearet til at tage imod så mange gæster, som vi har, med den måde, vores struktur er på nu. Vi får 1,6 millioner i tilskud hvert år fra kommune og stat og har udgifter for 4 millioner, så pengene, der kommer ind i øjeblikket, bruges blandt andet til drift, og det er ikke holdbart, hvis vi fortsat skal have de bedste udstillinger«, siger Jens Erik Sørensen. Han håber på, at tilskuddet fra staten og kommunen bliver sat op til mellem 3 og 6 millioner om året. Jens Erik Sørensen regner med, at den nye administrationschef kan sætte sig i stolen omkring 1. oktober i år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Nekrolog
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







