Fans og nysgerrige var stimlet sammen tæt ved den gotiske kirke Cardinal Cerretti Memorial Chapel i Sydney. De fik dog ikke lov til at komme tæt på det kommende kendisægtepar, da et massivt opbud af sikkerhedsfolk og politi omringede festlighederne. Helikoptere med tv-hold cirklede ivrigt over området, da Nicole Kidman ankom til kirken i en cremefarvet Rolls-Royce. Skuespilleren var klædt i en bølgende, elfenbensfarvet kjole designet af Nicolas Ghesquiere for Balenciaga, og i hånden havde hun en buket hvide roser. Den romantiske ceremoni foregik lige efter solnedgang, og på gæstelisten var, ifølge People, instruktøren Baz Luhrmann, mediemogulen Rupert Murdoch og skuespillerne Russell Crowe, Naomi Watts og Hugh Jackman, der sang for brudeparret i kirken. Modent par Keith Urban havde sin bror Shane som forlover, mens Nicole Kidmans søster Antonia var brudepige, og datteren Isabella var brudepige. Præsten noterede sig ifølge AP, at det var et modent par, der sagde ja til hinanden. Nicole Kidman er 39 år og har før været gift med Tom Cruise, mens Keith Urban, der ikke har været gift tidligere, er 38 år. Den Oscarvindende skuespiller og countrysangeren, der i ugemagasinet Country Weekly netop er blevet kåret af 32.000 amerikanske countryfans til at være genrens lækreste, mødtes for 18 måneder siden, da den australske regering afholdt en officiel middag i Los Angeles. Rygter, om at de var et par, poppede op i medierne for et års tid siden, men det var først, da Nicole Kidman ledsagede Keith Urban ved Grammy-uddelingerne i februar, at de offentliggjorde forholdet. Parret skal bo i Tennessee i countrymusikkens hovedstad Nashville.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








