Paul McCartneys 64-års fødselsdag er ikke gået ubemærket hen. Både danske og udenlandske medier har sammenlignet hans nuværende liv med den stille tilfredshed og resignationen i sangen 'When I'm sixty-four', der blev udsendt i 1967. Den dengang bare 25-årige beatle forestillede sig ikke, at han som 64 årig ville være midt i en skandaløs skilsmisse fra en yngre kvinde med en mildt sagt blandet fortid. Svært at få ro Kim Skotte skriver i dag i Politiken om ex-Beatlens vanskeligheder ved at opnå det rolige og uprætentiøse liv, der siges at være hans foretrukne livsform. Og selv efter en tilsyneladende enig beslutning om skilsmisse efter 4 års ægteskab, er der nu hvirvlet så meget skidt op om hustruen, Heather Mills-McCartney, at han ifølge Ritzau »fortsat er meget såret« over »den beskidte kampagne« i dele af britiske medier. Heather Mills-McCartney beskyldes for at være model på hardcore pornobilleder og siges at have en fortid som betalt selskab for mænd. Kaldes en »vissen gnom« B.T. refererer en af de få støtter, som taler Heathers sag. Den ældre kvindesagsforkæmper Germaine Greer kalder McCartney for en vissen gnom og beskylder ham indirekte for at være årsagen til at fru McCartney sidder i rullestol. Jyllandsposten benytter til gengæld 64-årsdagen og den gamle sang til at reflektere over, at alder udvides som en bukseelastik, efterhånden som tiden går. Nina Rasmussen var inde på den samme tanke, da hun til Politiken sagde, at det at blive ældre er som at møde en meget stejl bakke - den lægger sig mere og mere ned, jo nærmere den kommer. 80-årige ter sig som 60-årige Også Washington Post bemærker, at gamle i dag ikke er gamle, de er yngre: 30 er den nye måde at være 40 på. Eller som artiklen konkluderer: Når oldeforældrene proklamerer, at de vil vandre på den kinesiske mur, fordi de i en alder af 80 føler sig som 60-årige. Træt og oprevet Det gør Paul McCartney ikke, hvis man skal tro medierne. Den aktive musiker er træt og oprevet - så meget, at hans børn ifølge BBC har overtalt ham til at trække sig ud af pressens søgelys på den dag, der skulle have været en smuk og rolig fest efter et langt harmonisk liv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00








