799 millioner kroner, det største beløb, som nogensinde er blevet lagt på bordet i forbindelse med en kunsthandel, blev forleden betalt for et portræt af Adele Bloch-Bauer, malet af den østrigske symbolist Gustav Klimt. Sælger er den 90-årige Maria Altmann, en niece til den portrætterede, hvis fjerne efterkommere tidligere på året fik dette maleri og fire andre tilkendt i en sej og kompliceret retssag. »Vores Mona Lisa« Køberen er den hovedrige kosmetik-magnat Ronald S. Lauder, der er kendt i den amerikanske offentlighed som en meget ivrig kunstsamler. Lauder har nu skænket billedet til Neue Galerie, et mindre museum i New York for tysk og østrigsk kunst, som han selv var med til at stifte for fem år siden. I museets egen samling, som foreløbig kun tæller 166 værker, vil det funklende portræt af Adele Bloch Bauer indtage en førerposition. Til New York Times har en lykkelig Lauder udtalt: »Dette er vores Mona Lisa!«. Den astronomiske sum, der ved salget er blevet betalt for Gustav Klimts maleri, er omgivet af meget tys-tys. Men sælgers advokat har dog bekræftet, at beløbet overstiger de 104,1 millioner dollar, som et maleri af Picasso indbragte for to år siden. Det er New York Times, der har bragt oplysningen om en salgssum på 135 millioner dollar til torvs for Klimts portræt, og at auktionsfirmaet Christie's har været inde over, da summen skulle fastsættes. Foretrukne model Adele Bloch Bauer døde i 1925, syv år efter Klimt, hvis mæcen og yndlingsmodel hun havde været. Nogle har antydet, at Klimt i perioder også havde været mere end maleren i hendes liv. Men det skal fru Bloch Bauer have benægtet på det kraftigste, da hendes niece engang konfronterede hende med spørgsmålet. Dengang havde hun også en ægtemand, Ferdinand Bloch Bauer, at tage hensyn til. En voldgiftsdomstol i Wien gav tidligere på året de fem Klimt'er tilbage til efterkommere af den jødiske familie. Bloch Bauer-slægten måtte flygte, da Hitler marcherede ind i Østrig i 1938. Derefter annekterede nazisterne de af familiens kunstneriske ejendele, der stadig befandt sig i landet. Østrigsk museum forbigået Maria Altmann har i forbindelse med salget udtalt: »Det har været vigtigt både for arvingerne og for min tante, at maleriet endte på et museum«. Men endestationen skulle åbenbart ikke være det østrigske museum, Galerie Belvedere, der havde 'arvet' dette maleri og flere andre efter nazisterne. Her hang portrættet af Bloch-Bauer i næsten halvfjerds år ved siden af et andet berømt Klimt-billede, 'Kysset'. I 1998 bestemte Østrig ved lov, at kunst, som var blevet uretmæssig frarøvet en ejer, skulle gives tilbage til ejeren eller dennes nærmeste slægtninge. Efterkommere bed sig fast Den østrigske stat var ikke parat til at opgive deres kulturelle turistattraktion, og prøvede at trække sagen i langdrag. Men Adele Bloch-Bauers amerikansk bosiddende efterkommere bed sig fast og fik den amerikanske højesterets tilladelse til at sagsøge den østrigske regering. Sagen begyndte at blive en politisk belastning, og tidligere på året måtte den østrigske stat opgive de fem værker, efter at højesterets afgørelse var gået dem imod. Det hører til sjældenhederne, at malerier af så høj kvalitet pludselig kommer i omløb. Ikke så snart havde dommen lydt, før mindst ti betydelige internationale samlere og mellem tre og fem store museer var ved at falde over hinanden for at byde ind på de frigivne malerier. Yderligere fire værker til salg Endnu er der ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske med de øvrige Klimt-værker, et portræt og tre landskaber. Men de forventes at blive solgt, og den samlede salgssum vil formodentlig lande et sted mellem 100 og 150 millioner dollar. Indtil 30. juni vil alle fem være udstillet på Los Angeles County Museum. Fra 13.-18. september kan herlighederne beses på Ronald S. Lauders eget museum Neue Galerie på Manhattan. Måske er Lauder også interesseret i resten. Han skulle i hvert fald have råd til det. Ifølge Forbes Magazine er han den lykkelige ejer af en formue på 2,7 milliarder dollar.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen