Har man ikke råd eller lyst til selv at købe Peter Høegs nye roman, 'Den stille pige', kan man jo bare låne den på biblioteket.
Men man skal væbne sig med mere end tålmodighed, hvis man vil låne sig frem til netop den læseoplevelse. Kan jeg låne Peter Høegs 'Den stille pige'?
»Du kan blive skrevet op til den, og der er mange reserveringer«, siger Ann-Birgitte Svendsen, bibliotekar på Hovedbiblioteket i København. Hvor mange reserveringer er der?
»389«. Hvornår kan jeg så regne med at komme i betragtning til at låne bogen?
»Det er en bog, vi køber op løbende, så vi kan efterkomme efterspørgslen, og det er en af de bøger, vi har haft i hus hurtigst overhovedet op til udgivelsesdagen, men du kan ikke låne den umiddelbart, selv om vi har 91 eksemplarer af den fordelt på Københavns Kommunes biblioteker.
Men du kan være heldig og gå ind på et af bibliotekerne og se, om den står på hylden som nu-bog. Det er et eksemplar på alle bibliotekerne, som ikke kan reserveres, og som kun kan lånes i syv dage«. Men hvor lang venten vil være et realistisk bud?
»Ifølge min computer, og den er jo meget konservativ, så vil du kunne låne den 12. januar 2007. Du må have bogen i 30 dage, og så har du reelt en uge til at hente bogen, fra du får besked på, at den er hjemme, så det er fem uger i alt for en låner. Men computeren tager ikke højde for, at vi køber flere eksemplarer hjem af bogen, og at nogen læser bogen hurtigere end de 30 dage, der er maksimal lånetid, så frem til 12. januar 2007 er nok det allerlængste, du skal vente; det vil altid gå lidt hurtigere, end computeren fortæller«, siger Ann-Birgitte Svendsen. Leif Davidsen er endnu mere populær
Til sammenligning er ventelisten til Leif Davidsens roman 'Den ukendte hustru' i øjeblikket på 412 personer og er dermed lidt længere end til 'Den stille pige'.
Til gengæld råder Københavns Kommunes biblioteker over 176 eksemplarer af bogen, så ventelisten bliver afviklet hurtigere end til 'Den stille pige'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







