Morgenthaler tilfreds efter Cannes-debut

Anders Morgenthaler i samtale med gyserinstruktøren David Cronenberg i Cannes. - Foto: LocalEyes
Anders Morgenthaler i samtale med gyserinstruktøren David Cronenberg i Cannes. - Foto: LocalEyes
Lyt til artiklen

Dansk film kom i aftes fint fra start ved filmfestivalen i Cannes. Anders Morgenthalers første spillefilm, 'Princess', blev vist for den internationale presse og siden for et indbudt publikum ved en gallavisning, som markerede åbningen af Qinzaine des Realisateurs (Directors Fortnight), den kategori, festivalens ledelse havde udvalgt filmen til at åbne. Tilfreds Morgenthaler Omkring 700 mennesker fyldte biografen Noga Croisette ved begge forestillinger, og det var en tilfreds instruktør, som gjorde status efter gallavisningen. »Min fornemmelse er, at det her gik rigtigt godt. Jeg skulle sige nogle ord før filmen, og jeg gjorde det ganske kort. Nu har jeg lavet min første film, inden længe går det løs med den næste, og min pointe var, at fremover må mine film ligesom tale for sig selv«, sagde Anders Morgenthaler til Ritzau. Møde med Cronenberg Før filmen præsenterede de franske festivalfolk ham for den berømte canadiske instruktør David Cronenberg, der bl.a. står bag gyserfilmen 'Fluen' og senest 'A History of Violence'. »Han havde fået filmen anbefalet af journalister efter pressevisningen tidligere på dagen. Ud fra vores korte samtale tør jeg ikke sige, hvor ægte hans interesse for min film og mit arbejde var. Han møder sikkert unge filmfolk som mig hver eneste uge, for sådan er den her branche også«, fortalte den 32-årige instruktør. Hævntogt for søsteren 'Princess' er fortællingen om præsten August, der vender hjem fra et job i udlandet, fordi hans søster er død af narkomisbrug. Søsteren havde stjernestatus som pornomodel, og August opdager til sin forfærdelse, at hendes femårige datter, Mia, allerede har lidt voldsomme skader på sjæl og legeme. Herefter indleder præsten et hævntogt mod alle dem, han mener, står bag søsterens skæbne. Han sekunderes effektfuldt af sin niece på den ramboagtige mission, og bag hele tragedien ligger det som en grufuld pointe, at August i et eller andet omfang selv var med til at igangsætte søsterens karriere. Animation giver »poesi og magt« Filmen er en blanding af animation og realfilm, og på pressekonferencen fortalte Anders Morgenthaler, hvorfor han havde valgt denne form. »Den ville simpelthen have været for barsk, hvis vi havde lavet den som en ren actionfilm. Med animationen har jeg ønsket at tilføre filmen et skær af poesi og magi«, sagde han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her