Danskerne foretrækker danske film og danske skuespillere. Det viser en Gallup-undersøgelse, som Det Danske Filminstitut (DFI) har fået lavet sammen med andre dele af branchen, og som om kort tid offentliggøres i sin helhed. DFI offentliggjorde i dag de første resultater af undersøgelsen på en pressekonference i forbindelse med filmfestivalen i Cannes. Øget mod på at se danske film 57 pct. af de adspurgte siger, at de i de senere år har fået mere lyst til at se danske film. Kun fem pct. giver udtryk for det modsatte standpunkt. 72 pct. svarer, at danske film er lige så gode eller bedre end film fra andre lande, mens 78 pct. siger det samme om danske skuespillere. 1.500 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget i undersøgelsen.
Danskere foretrækker danske film
Lyt til artiklen