Uge efter uge kan man i denne såvel som andre publikationer læse om, hvad diverse kendte mennesker mener om byen. Og det er stort set altid den samme sang, man får at høre: Det er fedt på Vesterbro eller Nørrebro, fordi der kan man altid lige smutte ned om hjørnet og købe en selleri og en lammebov, selv om klokken er kvart over elleve onsdag aften. Og jeg skal ikke i noget omfang tillade mig at betvivle rigtigheden af, hvad de siger, for selvfølgelig rammes kendte skuespillere, forfattere og popmusikere da, ligesom alle andre helt almindelige mennesker, af en uimodståelig trang til en omgang hjemmelavet slowfood efter at have set Lykke Friis diskutere EU-politik med Lars Olsen i Deadline. Men der er noget, der skurrer. Det er lidt ligesom dengang, da kendisser i medierne blev bedt om at nævne deres foretrukne websteder og i den forbindelse altid fremhævede internetboghandlen amazon.com for ligesom at understrege, at de skam i enhver ledig stund pløjede sig igennem alskens engelsksproget litteratur. Jeg troede ikke på det dengang, ligesom jeg ikke køber historien om, at folk i dag, så såre dagens dont er til ende, banker sporenstregs ned og bæller belgisk øl i Elmegade eller Isten efter at have fourageret til en gedetagine med spanske mandler og økologisk koriander hos den lokale indvandrer. Så derfor kommer her en helt igennem sandfærdig I byen med Henrik Palle . Mit yndlingssted i København er et lille stykke efter der, hvor Jagtvej krydser Tagensvej. Der kan man nemlig stadig se de lysende chokoladefrøer på Galle & Jessens gamle tårn. Min yndlingscafé er hemmelig. Jeg vil nemlig ikke have den løbet over ende af alle mulige badegæster. Jeg køber ind i Netto på Blegdamsvej. Der kan man som regel i alle fald parkere uden at risikere at få bøder. Mit yndlings hænge-ud sted er hjemme hos mig selv. Der er behageligt fri for dj s, og de funky øller fra Brooklyn Brewery koster indkøbspris. Endvidere kan man færdes i pyjamas, uden at nogen spørger, hvor man har købt den. Jeg køber tøj hos: Mr. Jardex i Lyngby. Stort udvalg i modeller og metervarer. Og priserne er rimelige. Hvis jeg kunne rive en bygning ned, skulle det være Bien på Trianglen. Det kan godt være, at den er et særegent stykke arkitektur. Men den irriterer mig altså med sin B.T.-lysreklame og sin obstruerende placering midt på en ellers glimrende plads. Hader mest ved København: at man ikke kan køre i bil fra Trianglen til Åboulevard uden at skulle omkring Rådhuspladsen. Elsker mest ved København: at man kan rende ind i Mogens Lykketoft i Brugsen i Nordre Frihavnsgade. Større er terrortruslen trods alt ikke i Danmark. Og så ville jeg i øvrigt ønske, at flere ville få øjnene op for: Mozarts Plads, Ugleskulpturen på Frederiksborgvej i Nordvestkvarteret, Æbeløgade på Østerbro samt pølsevognen ved siden af Statoiltanken i Emdrup. De mørbradbøfsandwich, man kan købe der, er uforlignelige. Eller for nu at sige det meget kortere: Der er et liv uden for V og K og forhåbentlig også et regeringsalternativ samme sted.