Den underlige pige på Hovedbanen

Lyt til artiklen

Hvor finder du ro i København? »På Hovedbanegården. Jeg finder ro, hvor der er et mylder af mennesker, og hvor man kan mærke en puls. Her er en blanding af folk på gennemrejse, nogle skal til udlandet, andre bare til Helsingør. Og så er der alle de eksistensløse, der hænger ud og har en stor del af deres liv dér. Hver dag i fire måneder sad jeg på Brødværkstedet derinde og skrev noter til min bog, der også udspiller sig samme sted. De ansatte derinde må have syntes, jeg var lidt underlig«. Hvad kan gøre dig utryg? »Mellemzoner som f.eks. Herlev Station. Øde steder. Man føler sig udsat på en vindblæst togstation uden for byen«. Hvis du selv kunne bestemme, hvor og hvordan ville du så bo i byen? »I et nedlagt pakhus på Islands Brygge. Noget smadret, billigt noget, som min kæreste, der kan håndværk, kunne sætte i stand. Det er selvfølgelig urealistisk, for det er i dag blevet et dyrt område. Men drømmen må være et sted, der har den samme råhed, som jeg husker B&W-området havde i min barndom. Her var plads til kunstnere, som sad og arbejdede. Det er ærgerligt, at alt det er forsvundet. Og hvis nu Christiania også forsvinder, så er der ikke noget tilbage«. Hvad mangler København? »Mere metropol. Men samtidig holder jeg også af, at byen rummer områder, hvor alle kender alle og har følelsen af at høre til. Men gerne noget mere natteliv i København«. Hvis du skal danse i byen, hvor går du så hen? »Det er længe siden. Rust har indimellem nogle gode klubaftener, hvor bl.a. Djuna Barnes spiller, og hun er god. Og så er der åbnet en ny bar i Oehlenschlægersgade på Vesterbro. Næste gang jeg skal danse, skal det være der«. Hvor har du sidst drukket dig fuld? »Props i Blågårdsgade. Det er min stambar. Her kommer en god blanding af gamle og unge, danskere og indvandrere og så er bartenderne rigtig søde«. Hvis du havde 10 millioner kroner til at tilføre byen noget. Hvad skulle det så være? »Jeg skulle nok bruge flere millioner. Men ordentlige lejligheder, der ikke er beregnet til udenlandsdanskere«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her