Hvis der for ti år siden var nogen, der havde sagt, at mobiltelefonen i fremtiden ville blive brugt til at lave biograffilm med, havde vi næppe troet dem. Det er nu virkelighed. Med Aryan Kaganofs film 'SMS Sugar Man' er Sydafrika nemlig det første land i verden til at eksperimentere med den nye type film. Optaget på 12 dage Filmen handler om en alfons og to førsteklassesludere, der kører rundt i Johannesburg juleaften. Ud over at Kaganof selv har skrevet og instrueret plottet, spiller han også selv hovedrollen som alfonsen. Filmen kostede lidt under en million danske kroner at lave, og det tog kun tolv dage at optage den. Lyssætning er der intet af, det følger samme principper som dogmereglen: Ingen ekstra lamper - kun lys, der i forvejen eksisterede på optagelsesstederne. Skuespillerne skulle desuden selv ordne deres eget hår og egen makeup. Begejstret instruktør Derudover blev der anvendt tre-fire Sony Ericsson W900 mobiltelefoner, der konstant filmede - og et meget lille filmhold. Selv om det ikke lyder af meget, er instruktøren ikke selv i tvivl om kvaliteten af filmen, som han flere gange har udtalt er »fantastisk«, også når den bliver blæst op til 35 mm. »Fra nu af er alt, hvad man behøver for at lave film, en god idé, en mobiltelefon og en computer«, har instruktøren tidligere sagt til journalister. Og han burde vide det. »Fuld tilgængelighed for alle« For Aryan Kaganof var også den første instruktør, der blæste en digitalvideo op til det klassiske biografformat på 35 mm med sin film 'Wasted' fra 1996. Men hvorfor lave en film, der kun er optaget på mobiltelefoner? Ifølge filmens producent, Michelle Wheatley, var det kun et spørgsmål om tid, før andre fik samme idé - og de ville være de første. »Dernæst ønskede vi at lave en film, der var tilgængelig for alle«, fortæller Michelle Wheatley i et interview med det pakistanske medie 'The Nation'. Hun har tidligere lavet en dokumentarfilm sammen med instruktøren. På spørgsmålet om filmens kvalitet sammenlignet med almindelige biograffilm, siger producenten: »Vi har ikke forsøgt at lave en film, der ser ud, som om den er digital, eller som om den er som andre film. Vi har i stedet lavet en film kun optaget på mobiltelefoner, som bliver blæst op til 35 mm«. Ny kunstform Hun mener, at filmen kreerer en helt ny form. Ifølge producenten er filmen allerede en succes - dømt ud fra det lave budget, de har anvendt; men hun håber også, at det bliver en publikumssucces. Filmen har premiere til maj, og det er planen, at den både skal have premiere i biografen, på dvd, i tv, på internettet - og naturligvis også på mobiltelefoner - på samme tid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ny kongerunde begynder kl. 19 – Troels Lund erklærer sig »klar til at afsøge mulighederne«
-
Dødsstød fra eksperter: »Der er faktisk risiko for et akut kollaps«
-
Putins elitestyrker i Kursk var ekstremt brutale mod Ukraine. Men en enkelt mand sørgede for at ramme dem rigtig hårdt
-
Køen vokser foran Københavns nye mikroskopiske spisested, og det forstår jeg godt. Men priserne? Av, av, av
-
Politisk redaktør: Løkke kaster det hele op i luften ved at pege på Troels Lund
-
Sisse Marie Welling vil have nyt højhus med 35 etager i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
En fødselsdagsfest satte gang i smittekæden: Sådan spredte hantavirus sig i 2018 med mange døde til følge
Putins elitestyrker i Kursk var ekstremt brutale mod Ukraine. Men en enkelt mand sørgede for at ramme dem rigtig hårdt
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen








