Her drikker alle og enhver, siger en indbygger i landsbyen Ulika i Ruslands Fjernøsten. Borgmesteren i den lille flække Viktoria Jukomsan er en smule mindre kategorisk. Ifølge hendes regnestykke er kun en tredjedel af stedets 150 sjæle kroniske alkoholikere, men også det er nok til at slå alarm hos højere myndigheder. Fiasko for traditionel behandling Lokale åndemanere, shamaner, vil nu hellere slå på deres trommer, fordi de tror, at det er det eneste, som kan drive sprutdjævelen ud. Et tiårsprojekt med traditionel medicinsk-psykologisk behandling har nemlig givet yderst beskedne resultater - kun fire drankere er blevet helbredt. Det erkender en af lægerne, Ljubov Passar, som nu er enig med shamanerne, og som endda varmt anbefaler dem til sine kolleger. »Læger skal ikke skamme sig over at anvende shamanmetoderne«, siger Passar ifølge dagbladet Trud. Overbevist af shaman Og hun indrømmer, at hun er blevet overbevist af shaman Vasilij Dunkaj, som allerede har mindsket antallet af 'stærkt drikkende personer' i to andre landsbyer med 15 procent på et år. Alkoholisme er et stort problem i Det Russiske Fjernøsten, og det er særlig slemt blandt de oprindelige beboere i tajgaområderne. I Fjernøsten lever - foruden russere - en stribe andre etniske grupper, ifølge nogle kilder over 200, hvoraf mange adskiller sig fra russerne i både traditioner, sprog og udseende. I Ulika og omegn bor primært nanajer, hvis samlede antal er godt 10.000. I alt lever der over 800 nationaliteter og etniske grupper i Rusland. Intet at lave Borgmesteren i Ulika siger, at mange folk drikker, fordi de ikke har noget at lave, eftersom arbejdsløsheden i hele regionen er enormt høj. I gamle dage var mange beskæftiget i de kollektivvirksomheder, som stod for fiskeriet og fiskeindustrien og leverede til statslige forretninger - og som udbetalte de ansatte fast løn. Men fiskeriet er stærkt reduceret. »Nu lever de af handel med tilrejsende forretningsfolk, som de bytter fisk, kød og skovfrugter med for den billigste spiritus«, siger borgmesteren. »Når situationen er sådan, er det forståeligt nok, at åndemanerne er myndighedernes og lægernes sidste håb«, skriver Trud. Appel til religiøsiteten Avisen mener, at shamanerne med deres stærke autoritet har en chance, ikke mindst fordi de appellerer til folks religiøse følelser. Og tajganationernes traditionelle religion forbyder faktisk drikkeri - den siger, at vodka og vin egentlig er bestemt for guder og ånder og ikke til almindelige dødeliges daglige forbrug. Sjaman Dunkaj har allerede fået mange til at erkende, at de ikke er guder og ånder, men det er uvist, om det også lykkedes for ham i Ulika. Men der er håb, for hans første optræden i landsbyen trak over 100 indbyggere til. De lyttede til hans bøn og hans trommer, og straks efter ritualet begyndte de at bygge et sted, hvor man ofrer til guderne.