Lige under halvdelen af danskerne tror, at Jesus er Guds søn, mens kun 36 procent mener, at Jesus påskemorgen stod op fra de døde. Derimod ser tallene helt anderledes ud, hvis man spørger befolkningen om deres syn på Jesus som en virkelig, historisk person. Det tror 69 procent på, at han var. Tallene stammer fra en stor undersøgelse, som meningsmålingsinstituttet Epinion har foretaget for Kristeligt Dagblad op til påsken. Som helhed siger 20 procent af de adspurgte, at Jesus har stor betydning for deres liv; blandt kvinder og borgere over 56 år er tallet betydeligt højere. Tynd viden Lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen mener, at danskernes viden om religion er tynd, og at man derfor også skal tage Epinion-undersøgelsen med forbehold. »Det er ikke særligt imponerende, at 69 procent af danskerne tror, at Jesus var en historisk person, når de burde have svaret ja med 99,9 procents sikkerhed på det spørgsmål. Det hænger nok sammen med en vis tøven, for siger man ubetinget ja, tror mange sikkert også, at de vil blive taget til indtægt for alt det, der står om Jesus i Bibelen«, siger Raun Iversen. 36 procent tror på opstandelsen Derimod finder han det påfaldende, at hele 49 procent tror på, at Jesus er Guds søn. Tallet ligger normalt omkring 25 procent. At 36 procent tror på opstandelsen, er også væsentligt flere end ved tidligere undersøgelser. »Måske er danskerne i påskehumør. Normalt siger man, at danskerne ikke er specielt negative over for religionen; snarere tøvende. De tror på Gud med et vist forbehold - de vil helst ikke melde sig ud af det religiøse. De er dog heller ikke meget for at melde sig ind«, siger Hans Raun Iversen. Biskop: ikke overraskende De pæne tal kommer ikke bag på biskoppen i Århus, Kjeld Holm. »Der er i dag langt flere, der tror på Jesus' opstandelse, end da jeg forlod universitet som nyuddannet præst i 1974«, siger Kjeld Holm, der allerede mærkede en stigende religiøs interesse, da han for 12 år siden sendte sit sidste hold konfirmander ud i livet. »Min gamle læremester, professor Løgstrup, sagde i sin tid, at religionens tid var forbi - den ville fremover befinde sig i et hjørne af tilværelsen. Men der tog han altså fejl«. »Der er sket en betydelig vækst i den religiøse forståelse, og flere og flere forholder sig til kristendommen som religion snarere end som noget etisk. I min ungdom var religion nærmest et fyord, mens alle kunne tale om sex ved et veldækket bord. Sådan er det ikke længere. Jeg møder ofte et religiøst betinget håb - også i ikkekirkelige kredse. Man behøver ikke længere at undgå at tale om Gud, selv om folkekirken ikke har monopolstatus, når det gælder folks søgen efter noget større«, fastslår Århus-bispen. Irrationel verden Kjeld Holm forklarer bl.a. den stigende religiøse interesse med, at mange mennesker opfatter verden som irrationel. Konflikter og krige rundt i verden og de kedelige sider af velfærdssamfundet skaber ikke mening i tilværelsen. I den situation kan religionen og andre tilbud tiltrække folk. »Mange hævder, at kirken kun besøges af kvinder og ældre borgere. Det er noget sludder. Men i øvrigt er kvinderne de klogeste. De har været udsat for livets store modsætninger; de har som regel født børn og hermed oplevet noget underfuldt, hvortil fornuften ikke rækker. De har også ofte større empati end mændene. Det giver dem en større lydhørhed over for kristendommens budskab«, mener Kjeld Holm.