Den amerikanske rapstjerne Eminem skal skilles fra barndomskæresten Kimberly Scott - igen. Parret blev gift for anden gang i januar, men forholdet holdt altså kun godt to måneder. »Forholdet er brudt sammen, og det er ikke sandsynligt, at ægteskabet kan reddes«, hedder det i retsdokumenterne fra Eminem i sagen, der behandles i Michigan, hvor parret blev gift 14. januar. Det fremgår desuden, at Eminem ansøger om fælles forældremyndighed til parrets ti-årige datter Hailie Jade Scott. 33-årige Eminem alias Marshall Mathers III og den to år yngre Kimberly Scott (Kim Mathers) blev gift første gang i 1999. Overrasket advokat Men allerede året efter var forholdet iskoldt, og Eminem fik samme år et megahit med sangen »Kim«, hvor han fabler om at slå sin hustru ihjel. I 2001 var skilsmissen en kendsgerning. Skilsmisse nr. to er til gengæld uventet. Også for Kim Mathers advokat. »Det er noget overraskende. Men vi er nødt til at tage os af det, og det vil vi gøre«, siger advokaten Michael J. Smith ifølge BBC Online. Sagsøgte ægtefællen Eminem og ekshustruen voksede op i samme kvarter langs Eight Mile Road i en forstad til Detroit. Både datteren Hailie og Kim Mathers optræder i flere af Eminems åbenhjertige og detaljerede tekster. Eminem har ikke på nogen måde skånet hustruen og har beskyldt hende for alskens fejl og mangler. Det ligger fast, at ekshustruen sagsøgte Eminem for teksten til »Kim« og endte med at indgå et udenretligt forlig med rapperen. Det ligger også fast, at Kim Mathers forsøgte at tage sit eget liv i 2000, ligesom hun har været fængslet for brug af kokain. Karrieren forbi? Eminem skulle have givet koncert i København sidste år, men aflyste hele sin turné på grund af »udmattelse«. Og Eminem har siden antydet, at han helt vil droppe karrieren. »Min seneste album hedder 'Curtain Call' (Tæppefald), fordi det er måske dét, det er. Jeg ved ikke, hvor min karriere er på vej hen«, har Eminem sagt. 'Curtain Call' solgte 5,5 mio. eksemplarer sidste år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
For første gang siden 1988: Texas er demokratisk
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce