Anja Andersen er Slagelses dronning. Og inden længe vil dronningen være at finde blandt sølvtøj og sovsekander på Sydvestsjællands Museum.
Kulturarvsstyrelsen har netop bevilget 66.000 kr. fra den såkaldte hastesum til museet, således at det kan dokumentere træner Anja Andersens betydning for den sjællandske by.
Undersøgelsen skulle oprindelig være realiseret til næste år, men på grund af balladen omkring Anja Andersens lange karantæne fra banen har museet ønsket at fremskynde projektet. Branding af kommuner
Logikken er såmænd klar nok: Når den temperamentsfulde træner at forlade byen i vrede, allerede før den etnologiske indsamling er kommet rigtig i gang, er der intet at udstille.
En af undersøgelsens erklærede mål er videnskabeligt at belyse »effekten af branding af kommuner« ved hjælp af eliteidræt.
Men er det overhovedet en sag for Kulturarvsstyrelsen og et museum? Lokal identitet og historie
Kontorchef for Museumskontoret i Kulturarvsstyrelsen, Frank Rechendorff Møller, har været med til at bevilge pengene.
Han forklarer:
»Den måde, hvorpå et lokalområde opleves i resten af landet, er centralt, når man dokumenterer den lokale identitet og historie. Det er vores motiv for at yde tilskud«. Men er et emne som kommunal branding principielt en opgave for Kulturarvsstyrelsen?
»Nej, slet ikke. Vi beskæftiger os med at yde tilskud til museer, som så kan beskæftige sig med den slags«. Ruske op i folk
På Sydvestsjællands Museum er museumsleder Ea Stevns Matzon klar over det kontroversielle i sit projekt. Klager og en vred e-mail er allerede landet på hendes skrivebord i Sorø:
»Jeg vil gerne ruske lidt op i folk. Der har været en tendens til, at provinsmuseerne viste de samme historiske genstande. Men vi skal ikke have små købmandsbutikker i hver by«.
Ea Stevns Matzon hilser ligefrem et generationsskifte velkomment på de danske provinsmuseer:
»Vi er gået væk fra at have mennesker ansat, der syntes, det var fint at indsamle en million blå kaffekander. Nu indsamler vi også fra det levede liv. Det handler jo om at turde at vise andet end Holberg eller Christian IV. Det kan f.eks. være Slagelse Dream Team. Og et emne kan være, hvordan det er lykkedes kommunen at brande sig selv, så Slagelse oplever et boom i befolkningstilvæksten«. Billeder og videoerMen det er lidt svært at forestille sig, hvad man helt konkret kommer til at opleve på sådan en Anja-udstilling?
»Klart! Man skal passe på, at det ikke bliver en bog, man hænger op på væggen. Der vil være en masse billeder, videoer fra kampene, interview med almindelige borgere fra gadebilledet. Vi har allerede fået en del effekter fra klubben: trøjer, hatte, autografer og ting, hvorpå der står Slagelse Dream Team«. Tror du, hvis vi skuer 50 år frem, at Slagelses indbyggere vil være interesserede i en fynsk håndboldspiller, som kom til byen og forlod den igen nogle år efter i vrede?
»Jeg ved det ikke. Men vi kan i hvert fald lave en særudstilling til næste år. Og så har vi samtidig dokumenteret det, som skabte vældigt røre i Slagelse i denne her periode - ligesom vi har gjort med så meget andet forhistorisk materiale«. Kommer det til at gå ud over kaffekanderne?
»Hvis du en dag kommer til Slagelse, så synes jeg, at du skulle komme ind forbi og se selv. Vi har stadig en del kaffekander, og vi kommer sikkert også til at lave særudstillinger med dem«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







