Tysklands kulturelle ansigt udadtil, Goethe-institutterne, skal omlægges radikalt, beskæres økonomisk og først og fremmest sprede kendskabet til tysk kulturliv i Mellem- og Fjernøsten. Denne kursændring, der nu truer det danske Goethe-institut på livet, besluttes endeligt til maj i det tyske udenrigsministerium, der i fjor brugte omkring 160 mio. euro på denne form for kulturformidling. Erstattes af 'kulturkontor' Goethe-instituttet i København, der er et af i alt 142 institutter i 80 lande, nedlægges og erstattes af et 'kulturkontor', hvorfra instituttets fremtidige virke skal koordineres. Instituttet mister sin foredragssal og sit bibliotek. Lukningen af Goethe-instituttet i København skyldtes formelt, at udlejeren af bygningen ved Nørreport Station opsagde lejemålet. Instituttets ledelse havde fundet et nyt og billigere sted. Men så kom der kontraordre fra Goethe-institutternes hovedkvarter i München, der ønskede aktiviteterne drevet fra et 'kulturkontor' med skrivebord, computer og telefon, ikke mere. Massive protester Nedlæggelsen har medført protester fra danske og tyske kulturpersonligheder, der siden dets åbning i 1961 har drevet kulturelt diplomati i Danmark. Professor Per Øhrgaard, der i 1994 modtog instituttets Goethe-medalje i guld, er bestyrtet over den tyske beslutning. Forleden offentliggjorde det store dagblad Süddeutsche Zeitung et åbent brev fra Øhrgaard til Jutta Limbach, der er formand for Forbundsrepublikkens Goethe-institutter. Øhrgaard skriver bl.a.: »Goethe-instituttet har i fire årtier på fremragende vis formidlet tysk kultur i alle dens aspekter. Det har igen sat Tyskland på danskernes mentale landkort og inddraget en bred dansk offentlighed i sit virkefelt. Det var ikke mindst muligt, da Goethe-instituttet ikke bare var og er en abstrakt institution, men også et konkret mødested: Goethe-instituttet rådede nemlig over egne møderum, over et godt udrustet bibliotek osv. Enhver investering har tjent sig selv hjem mange gange. Jeg må ligeud sige, at den åbenbart planlagte indskrænkning af Goethe-instituttet i København kun siger én ting til den, der formidler tysk kultur i udlandet: Tyskland savner interesse for kulturel udveksling med et naboland, for hvilket Tyskland altid har betydet meget (og i parentes bemærket også af og til var af betydning for Tyskland)«. Utidssvarende formidling Men den kulturelle frontforkortning i København er ingen tilfældighed, og opsigelsen af instituttets lokaler i København var bare den ydre anledning. I det seneste nummer af ugemagasinet Die Zeit beskrives Goethe-institutternes virke i dag som helt utidssvarende. I efterkrigstiden var det vigtigt for Tyskland at hele sårene til Europa, og derfor er 50 procent af alle institutternes medarbejdere stadig placeret her. Men nu vokser Europa sammen ved egen kraft, mener avisens medarbejder Thomas E. Schmidt. Derfor skal der satses på den tredje verden og tunge steder som Sao Paulo, Delhi, Singapore, Peking og Kairo. Dramatisk nedskæringer Omlægningen sker samtidig med, at udenrigsministeriet generelt må nedskære sine budgetter dramatisk, og det rammer Goethe-institutterne i hjertekulen. For her går hovedparten af støtten til drift og kun en beskeden del til selve kulturformidlingen. Et eksempel: I New York har Goethe-instituttet til huse i en bygning, der er 20 mio. euro værd, men instituttet råder kun over 30.000 euro til sine kulturprogrammer. Fremover skal kulturformidlingen varetages af projektgrupper på kontrakt, så der kan frigøres flere penge til det direkte kulturarbejde.