Indiana Jones vender tilbage

Manuskriptet til en Indiana Jones 4 ligger klar. Harrison Ford er parat til at tage rollen - Foto: Lucasfilm LTD
Manuskriptet til en Indiana Jones 4 ligger klar. Harrison Ford er parat til at tage rollen - Foto: Lucasfilm LTD
Lyt til artiklen

Rygterne har svirret siden årtusindskiftet. Men først nu er det sikkert, at der kommer en fjerde 'Indiana Jones'-film med Harrison Ford i hovedrollen som den fantastiske eventyrer Indiana Jones. Rollen skal udvikles Det bekræfter den 63-årige amerikanske skuespiller over for Politiken, da vi møder ham til et interview i Barcelona. »Der ligger et færdigt manuskript til 'Indiana Jones 4', og jeg er parat til at være med. Det samme er Steven Spielberg som instruktør og George 'Star Wars' Lucas som manuskriptforfatter og producer. Så jeg er sikker på, at vi går i gang med optagelserne umiddelbart inde i det nye år«, siger Harrison Ford og tilføjer, at han har betinget sig indflydelse på den nye historie om Indiana Jones. Fordi det er vigtigt for ham, at der sker en udvikling af rollen. Kortene holdes tæt til kroppen Derudover holder Harrison Ford kortene tæt ind til kroppen med hensyn til den kommende film, som menes at få premiere i USA i slutningen af maj 2007. Det kunne ligne en stort anlagt verdenspremiere ved filmfestivalen i Cannes. Sådan som det sker med Ron Howard og Tom Hanks' filmatisering af Dan Browns 'Da Vinci Mysteriet' ved dette års Cannes Filmfestival. Indy en amatør Der har verseret en masse rygter om, hvem der kunne tænkes at spille med i en eventuel kommende 'Indiana Jones'-film. Lige fra Kevin Costner som Indiana Jones' bror til Harrison Fords kommende kone Calista Flockhart (Alley McBiel), Natalie Portman og Virginia Madsen. Harrison Ford vil kun bekræfte, at han har talt med Virginia Madsen - som han spiller sammen med i sin kommende film, 'Firewall' - om en større rolle. Ellers har han ingen kommentarer. Derfor prøver jeg på en anden måde. Uerfaren skuespillerHvordan ser du Indiana Jones her 25 år efter, at den første film kom frem? spørger jeg - og Harrison Ford ser ud til at bide på krogen. »Når jeg genser de tre tidligere film, ser jeg en meget uerfaren skuespiller i rollen som Indiana Jones. Som prøver at klare sig igennem filmene på bedste beskub. Og uanset om folk er enig eller ej, så havde jeg en masse, jeg skulle lære om at lave film og om at spille skuespil dengang. Det er faktisk lidt pinligt at se på«, svarer han overraskende. Er det derfor, du vil være med i en ny film om Indiana Jones? Og for at hænge ud med 'the old boys network'?

»Ingen af delene. Og jeg er ikke en del af 'the old boys network'«, svarer Harrison Ford med et hvast blik, fordi jeg åbenlyst har såret hans forfængelighed mht. alderen. »Jeg gør det ikke for at hænge ud med Steven Spielberg og George Lucas. Jeg gør det, fordi jeg beundrer dem. De er mine venner, og jeg holder af dem. Og fordi jeg mener, at vi kan lave en god film. Det er sjovt at spille Indiana Jones, for det er sjovt at gøre de ting, som Indy nu engang gør. Og så ved jeg, at der er et publikum til den film. Folk, som holder af de tre andre. Det er rart at vide, at der er kunder til filmen«, siger Harrison Ford. Spydig herreDu har altså set manuskriptet. Kan du ikke løfte bare en lille flig af handlingen?, lokker jeg. Hvilket igen får Harrison Ford til at knibe øjnene sammen. »Nu skal du høre. Jeg har sagt til alle, der har spurgt, at jeg ikke kan afsløre noget af handlingen. Men jeg er parat til at fortælle dig det. For du ser ud til at være en rigtig rar fyr. Så jeg vil fortælle dig alt«, siger han spydigt. Et øjeblik efter slår han dog en mere forsonlig tone an, da han siger: »Nej, jeg kan ikke fortælle dig noget som helst. Det er et arbejde, som står på lige nu, og jeg tror ikke, det gavner projektet at tale om det, før filmen er i kassen«. Hvis planerne holder, skal 'Indiana Jones 4' indspilles i Den Dominikanske Republik tidligt næste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her