Kokken i den kompromisløse, provokerende og morsomme tegnefilmsserie om minisamfundet South Park gider ikke være med mere. Eller rettere er det manden, der giver den sorte kok stemme, som har meddelt, at han er færdig med rollen som den liderlige kok, Jerome 'Chef' McElroy. Isaac Hayes, der var sangidol i 70´erne, har siden serien begyndte på amerikansk tv i 1997 været med i serien. Men nu har han sagt stop. 'Serien er intolerant' South Park er simpelt hen blevet for respektløs, mener han. »Satire hører hjemme i denne verden, men på et tidspunkt går det over i intolerance mod de religiøse. Man skal have respekt for folks religiøse overbevisning, og jeg kan ikke støtte en serie, som ikke har det (respekt, red.)«, siger han ifølge AP. Den 63-årige sanger, der står bag det vovede South Park hit 'Chocolate Salty Balls', har i en årrække været medlem af Scientology. Da producenterne af serien i november lavede et afsnit, der hånede organisationen, sagde Isaac Hayes stop. Han blev skrevet ud af episoden, men fortsatte i de følgende episoder. Nu har han meddelt, at han vil forlade serien for altid. Producenter undrer sig Mændene bag South Park er overraskede. »Efter 150 episoder af South Park har Isaac aldrig givet udtryk for, at det var et problem, at serien lavede sjov med kristne, muslimer, mormoner eller jøder«, siger Matt Stone: »Han blev pludselige ramt af religiøs følsomhed, da hans religion kom i centrum i showet«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce