Endnu et. Det er givetvis førstkommende tanke hos mange, når Aller-koncernen i dag offentliggør sit nye projekt: et nyt 130-siders magasin for mænd. Mandlige danskere kan allerede læse en masse mandestof i blade som Euroman, FHM, M og nystartede Arena, men ifølge Aller-Press' koncerndirektør, Pål Thore Krosby, rammer dette nye magasin, Fokus, lige ned i et tomrum, fordi der endnu ikke er et mandeblad, der koncentrerer sig om andre behov end smukke kvinder, hvordan man scorer og biler. Første ugemagasin »Vi har analyseret det danske mandemarked og mener, der er potentiale for et nyt blad, som kommer til at kommentere nyhedsbilledet. Der vil være stor fokus på aktualitet, og det skal sætte nyhedsbilledet i perspektiv, samtidig med at det også vil være fyldt med nye opdagelser inden for videnskab og forskning, privatøkonomi, sport, biler, rejser, vin og eventyr«, forklarer koncerndirektøren. Han mener, at Aller-Press med det nye magasin nu dækker flere af befolkningens behov, da de allerede har 8 ugeblade og 10 magasiner til at dække kvinder, unge og børn. Men et er, at Fokus vil forsøge at skille sig ud på indholdet. Noget helt andet og måske mere interessant er, at bladet er tænkt som et ugemagasin modsat de nuværende månedsmagasiner. »Der findes ikke ugemagasiner for mænd, og vi tror også, at det vil tage tid at komme ind på markedet, for de danske mænd er ikke vant til at købe ugeblade«, siger Pål Thore Krosby. Luft til nytænkning Som direktør for Aller-Press, der blandt andet udgiver Se og Hør, Billedbladet og Familiejournalen, kan Pål Thore Krosby da også tillade sig at give det nye ugemagasin tid til at komme ordentligt ind på markedet. Aller-Press kunne nemlig præsentere et rekordoverskud på en kvart milliard kroner i det seneste regnskabsår, og det giver lidt mere luft til nytænkning. »Som markedsleder skal vi ikke hvile på laurbærrene, men have mod til at gå nye veje. Det er vigtigt hele tiden at komme med nye projekter og have mod til både at prøve og at fejle«, siger koncerndirektøren. I England har ugemagasiner for mænd for længst vundet indpas på kioskhylderne, og i Norge er lanceringen af ugemagasinet Vi Menn blevet et hit med et oplag på omkring 100.000 om måneden. Fokus kommer i butikkerne 30. marts og vil koste 27,50 kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








