Ørestad tager nu et afgørende skridt op i den internationale arkitekturs elite. Det bliver nemlig ingen ringere end den verdensberømte arkitekt Daniel Libeskind, der skal designe den resterende del af Ørestad City, herunder formentlig et eller flere højhuse, skriver Berlingske Tidende. Hjernen bag det nye Ground Zero I samarbejde med Ørestadsselskabet har NCC Property Development A/S overtalt Libeskind til at tegne en masterplan for en grund på cirka 75.000 kvadratmeter, beliggende øst for Metro-stationen, syd og vest for shoppingcenteret Fields. Byggeriet kommer til at rumme 187.000 etagemeter. Den polsk-amerikanske arkitekt er også hjernen bag projektet på Ground Zero i New York og manden bag indretningen af Det Jødiske Museum i København. Usædvanlige former Planen vil være klar inden 1. juni i år, og den vil sandsynligvis byde på masser af skæve vinkler og usædvanlige former. Libeskinds arkitektur er netop kendetegnet ved det ukonventionelle, og hans personlige indfaldsvinkel til arkitekturen er stærkt følelsesbetonet. Ritt er begejstret Planen vækker begejstring hos Københavns overborgmester. »Det har hele tiden været visionen, at Ørestad skal være en bydel med høj arkitektonisk kvalitet. Noget som københavnerne kan være stolte af mange år fremover. Det er glædeligt, at Ørestadsselskabet og NCC lever op til det høje ambitionsniveau,« siger Ritt Bjerregaard (S) til Berlingske Tidende.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce