Skuespilleren Dennis Weaver er død, 81 år gammel. De fleste danskere kender ham nok som den hårdkogte McCloud, der tog job som vicesherif i New York. Og som tog sin hest med. Gæsteoptræden i Simpsons Men den ridende storbybetjent gjorde sig også i en lang række andre serier og film. Senest i en gæsteoptræden i tegnefilmserien the Simpsons. Ved siden af karrieren som skuespiller var han involveret i flere velgørenhedsprojekter. Han sad blandt andet som præsident i organisatioen Love Is Feeding Everyone (LIFE), der sørgede for mad til 150.000 fattige i området omkring Los Angeles. Ligesom han også talte om bekæmpelse af forurening og sult for FN og den amerikanske kongres. Dennis Weaver blev født i 1924 i Missouri og døde af kræft i Colorado.
'McCloud' er død
Lyt til artiklen