Tag fjendens politiske topchefer til fange. Torturer dem, henret dem eller planlæg et snusket bagholdsangreb mod din modstander. Det lyder mere blodigt, end det er, for det foregår alt sammen i et spil kort omkring et bord. Lukkede kort Spillet, der hedder 'Axis of Evil', tager udgangspunkt i de lande, som USA har udråbt som slyngelstater, og man kan spille som enten Irak, Iran, al-Qaeda eller som koalitionshæren. Den, som først får dræbt alle de andres politiske topchefer eller diktatorer, har vundet spillet. I spillet har man dels åbne kort, som viser, hvilke politikere og generaler man råder over, og dels en række lukkede kort, som viser, hvordan man kan handle. F.eks. kan man smide kortet Capture, hvis man vil tage en modstander til fange. Dog kan den person, man smider kortet imod, f.eks. svare igen med et Force-kort, der forhindrer tilfangetagelsen. I spillet gælder det således om at være heldig og få nogle gode kort på hånden, men også om at lave alliancer, så man sikrer sig mod snuskede bagholdsangreb. Alle er lige »Jeg fik ideen, den gang præsident Bush udråbte de her slyngelstater. Og så tænkte jeg, at formanden i den klub, han selv havde udråbt, måtte jo være ham selv. Derfor er han også med i spillet«, siger Rune Klingenberg, der til daglig arbejder som støttepædagog. På hobbyplan driver han firmaet Indieentertainment, der har udgivet 'Axis of Evil'. Foreløbig er det det eneste spil fra firmaet, men der er planer om en udvidelse samt andre spil. »Der er mange folk, der spørger mig, om jeg nu er bekymret for spillet med al den polemik, der er. Men der er jo ikke nogen af parterne i spillet, der kan være utilfredse, da alle er lige«, siger Rune Klingenberg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Nekrolog
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







