Hvad er dit yndlingskvarter i byen? Vesterbro. Jeg har boet der, siden jeg flyttede hjemmefra for 11 år siden. Jeg møder hele tiden folk, jeg kender på gaden, og når jeg går i byen, er det også på Vesterbro. Det grimmeste sted i byen? Bryggergården, hvor bl.a. Vesterbro svømmehal ligger. Det er en kæmpestor klods, og alt foregår i den bygning. Der er daginstitutioner, lejligheder og der ligger vist nok også et plejehjem og der stritter paraboler ud fra den. Da jeg boede i Slesvigsgade, havde jeg udsigt til bygningen, og jeg hadede det. Nu er jeg heldigvis lige flyttet om på den anden side af den. Hvad er der for lidt af i København? Billige spisesteder som man kan vælte ind på, på hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Hvor spiser du? Ofte på den kinesiske restaurant Pak-Ka eller Bento Sushi der begge ligger på Halmtorvet. Hvor føler du dig mest hjemme i byen? Min far er fra Hong Kong, og jeg har en stor familie der. Når jeg går ned i Københavns China Town, som er i området bag hovedbanegården, bliver jeg mindet om dem. Der ligger en koncentration af kinesiske forretninger og supermarkeder. Hvis man går ned i et kinesisk supermarked, minder duftene helt vildt meget om at være i Hong Kong. Hvis du havde en bulldozer, hvad ville du fjerne? Bryggergården - den der grimme bygning, jeg snakkede om før!
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce