Pernille Fischer Christensen kunne ikke nøjes med Berlinalens debutantpris. Meget overraskende fik hun også en af festivalens fornemmeste priser, Sølvbjørnen - Juryens Store Pris, for sin film 'En soap' på filmfestivalen i Berlin. Overrasket vinder På forhånd var danskeren udnævnt som en af favoritterne til at vinde debutantprisen, som hun da også planmæssigt vandt. Men at Pernille Fischer Christensen også skulle løbe med Sølvbjørnen kom især bag på instruktøren selv. Da hun skulle modtage prisen var det med et stort kram til det indiske jurymedlem Yash Chopra, og hun måtte også lige fælde en tåre og udstøde et jubelråb. »Jeg var lige uden for med min lille bjørn og græd, og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er så ufattelig heldig«, sagde hun og fremhævede, at filmen var blevet lavet for mindre end en million euro (7,43 millioner kroner), skriver Ritzau. 'Fremragende skuespillere' Trine Dyrholm og David Dencik spiller hovedrollerne i den humoristiske kærlighedsfilm om mødet mellem den transseksuelle Veronica og hendes overbo Charlotte, der lige har forladt sin voldelige kæreste. Den østrigske instruktør Hans Weingartner begrundede pristildelingen med, at 'En soap' virkelig har en historie at fortælle. Desuden var der roser til »de fremragende skuespillere« og filmens evne til at lære publikum noget om næstekærlighed, skriver Ritzau. Bosnisk debutant får Guldbjørnen Hun deler Sølvbjørnen med med iranske Jafar Panahi, der blev hædret for sin fodboldfilm 'Offside'. Guldbjørnen som Berlinalens bedste film gik til den bosniske debutant Jasmila Zbanic' 'Grbavica' om de personlige sår, som borgerkrigen i Bosnien har efterladt hos en mor og en datter, som er resultatet af en voldtægt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.