Anders Thomas Jensens film 'Adams æbler' blev kåret til årets bedste danske film, og filmen løb med ikke mindre end fire priser, da Danmarks Film Akademi i aften uddelte årets Robert-filmpriser ved et arrangement i København. Derimod var der ikke en eneste Robert til Lars von Triers 'Manderlay', der ellers så ud til at stå stærkt, idet den var nomineret til hele ni priser. Drabet fik tre priser Instruktøren Per Fly fik en Robert som årets instruktør for 'Drabet'. Hans film fik i alt tre priser. Skuespillerne Sofie Gråbøl og Troels Lyby løb med priserne for bedste hovedroller for deres præstationer i Jacob Thuesens debutfilm 'Anklaget'. Sofie Gråbøl modtog også prisen sidste år for filmen 'Lad de små børn'. Adams Æbler stor filmsucces 'Adams æbler' var en af de største danske filmsucceser i 2005 med over 350.000 solgte biografbilletter. Filmen er netop blevet vist på den amerikanske Sundance filmfestival og har været på tale til en nominering til en Oscar. Den sorte og satiriske film var nomineret til syv Robert-priser og blandt de fire, som filmen løb af med, var hæderen som publikums danske favoritfilm. Bedste manuskript Instruktøren, Anders Thomas Jensen, fik prisen for årets bedste manuskript, og også for ham var det andet år i træk. Sidste år modtog han prisen for manuskriptet til 'Brødre'. Prisen for bedste mandlige birolle gik til Thure Lindhart i Ole Christian Madsens 'Nordkraft', der modtog hele fem Robert-priser, blandt andet for bedste sang. Det var duoen The Raveonettes, der fik en Robert for sangen 'Please You'. Charlotte Fich modtog prisen for bedste kvindelige birolle for sin rolle i Per Flys 'Drabet'. Statuetter til 'Sideways' Til de udenlandske film var der statuetter til den amerikanske 'Sideways' af Alexander Payne og til den tyske 'Der Untergang' af Oliver Hirschbiegel, der løb med prisen som bedste udenlandske, ikke-amerikanske film. Årets bedste danske børne- og ungdomsfilm blev dukkefilmen 'Strings' instrueret af Anders Rønnow-Klarlund. Det er en fantasyfilm med marionetdukker i alle roller. Den vakte opsigt, da den blev vist på filmfestivalen i Venedig. Direktøren for den københavnske biograf Grand, Kirsten Dalgaard, blev hædret med en Æres-Robert for sin store og utrættelige indsats i filmmiljøet, som distributør, formidler og igangsætter. Prismodtagerne modtog alle en statuette skabt til filmakademiet af billedhuggeren Robert Jacobsen, der også har lagt navn til prisen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00








