»Det at være den rigeste mand på kirkegården er for mig ligegyldigt. Men at gå i seng om aftenen efter vi har gjort noget vidunderligt ... betyder alt for mig«. Om hans ord viser de gløder i det bål, der brænder i Steve Jobs' indre er uvist. Men at pengene ikke er det vigtigste for manden i den sorte rullekravesweater, er de fleste enige om. Den hede, der omgiver den 50-årige amerikaner, kan synes så intens, at hans person forvrænger virkeligheden omkring ham. Solgte folkevognsrugbrød Dette reality distortion field omkring Steve Jobs er en del af myten om manden, der i 1976 grundlagde Apple Computer sammen med Steve Wozniak i forældrenes garage. De to solgte Jobs' folkevognsrugbrød og Wozniaks lommeregner for at skrabe små 10.000 kroner sammen til eventyret. Forældrenes dagligstue bliver inddraget til fabrik, da de to får den første ordre hjem på 100 computere til den lokale elektronikforretning Fire år senere gik Apple på børsen. Og den decemberdag i 1980 er Steve Jobs' aktier i Apple godt 1,5 milliarder kroner værd. Smides ud af Apple Alligevel bliver han i 1985 smidt ud af Apple på røv og albuer. Han taber kampen om magten i en bitter infight med John Sculley, den administrerende direktør, han selv havde ansat to år forinden. I skuffelse sælger Steve Jobs alle sine aktier i selskabet. Set udefra er de sidste år af 80'erne ikke de bedste for ham. Hans nye virksomheder rykker sig ikke meget ud af stedet. Og hvad værre er, de bløder. Oscar til Pixar Heller ikke da han for små 70 millioner kroner køber den del af George 'Star Wars' Lucas' virksomhed, der arbejder med computergrafik. Selv om den nye virksomhed, som han døber Pixar, får en Oscar for den computeranimerede kortfilm 'Tin Toy', kan den ikke tjene de store penge, og Steve Jobs forsøger flere gange at sælge selskabet. Først da han får forhandlet en kontrakt på plads med Disney ser det ud til at lysne for Pixar. Efter fire års arbejde har 'Toy Story' premiere i biograferne i november 1995. Igen succes. Alene tjener den computeranimerede spillefilm hundreder af millioner kroner. Da Pixar 29. november 1995 går på børsen, er Steve Jobs igen milliardær. Og succesen for Pixar fortsætter. Ikke bare i biograferne. De fleste forældre rundt om i verden har indkøbt videobånd eller dvd'er med Pixarfilm. Et guldæg for Disney, der efter aftalen får 60 procent af fortjenesten på filmene. Dyrt slagsmål Mens Steve Jobs i store træk har overladt produktionen af film til blandt andet John Lassater, der selv har en fortid i Disney som tegner, har det til gengæld ikke afholdt ham fra at skændes offentligt med den tidligere topchef for Disney-imperiet Michael Eisner. Og det slagsmål kunne koste Disney dyrt, da aftalen mellem de to selskaber udløber til sommer. Mens Pixar har leveret det ene store hit efter det andet, har Disneys egen produktion af tegnefilm ikke tjent nær så mange penge. Så hvad nu hvis Pixar gik til konkurrenterne? Chefen væltes Den trussel er med til at vælte Michael Eisner, og forventningerne til hans efterfølger Robert Iger var, at han fik formildet Steve Jobs. Og den opgave er løst med købet af Pixar. Og Steve Jobs er blevet en af de største aktionærer i Disney-koncernen, da handlen er skuet sådan sammen, at hver af hans aktier i Pixar er blevet erstattet med aktier i Disney. Værdi: godt 22 milliarder kroner. Men alle de mange penge er egentlig ikke det mest interessante. Med handlen kommer Steve Jobs ind i Disneys bestyrelse, og det knytter Apple tættere til Disney. Men hov, har du ikke lige skrevet, at Steve Jobs blev smidt ud af Apple? Joh, men Apple hentede ham tilbage igen i 1996, da koncernen var i krise. Og Steve Jobs blev udset som den, der skulle redde stumperne. Og med iPod'en har Steve Jobs gjort mere end det. I dag er den digitale musikafspiller solgt i mere end 20 millioner eksemplarer verden over. Måske fordi iPod sælges sammen med et program, der lader sine brugere købe musik over internettet og lige ind på maskinen. iPod med billeder Og den succes bliver endnu mere interessant, da Steve Jobs i 2005 præsenterede en iPod, der kan vise film eller tv-udsendelser. Ifølge Preben Mejer, direktør i det danske fremtidsværksted Innovation Lab, har Steve Jobs med Apple forstået at koble et lækkert design med en let tilgang til indhold. »Nu er det jo ikke sikkert, at den opskrift er det rigtige vand for alle kaffebønner, men han har haft succes med det«, siger Preben Mejer. Han mener, at Steve Jobs' styrke er hans evne til at gøre noget anderledes end alle andre. Som da han - inden sin exit fra Apple i 80'erne - insisterede på, at Apple-computere skulle udstyres med en mus, som man kunne bruge til at klikke sig frem på skærmen. Eller da han efter sin genkomst i virksomheden insisterede på, at Apple skulle levere lækkert design - og ikke maskiner i grå summende plastikbokse som alle andre. Splittet personlighed »Hans svaghed er måske, at han mest optaget af sine egne ideer«, siger Preben Mejer. Selv om Steve Jobs og Robert Iger måske er enige om at satse på at levere Disney- og Pixarfilm ud over verdens millioner af iPod, er freden i Disneys bestyrelse langt fra sikret. En iagttager har beskrevet ham som delt mellem den gode Steve og den slemme Steve. Den gode kan begejstre alle omkring ham. Den onde er manden med det eksplosive temperament, der rammer dem, han finder uduelige og illoyale. Viljen til at gøre det anderledes synes at ligge til Steve Jobs. Guruen viste ikke vejen Som da han tilbage i 1974 kvitter et sikkert job med at producere computerspil for at barbere sit hoved og tage til Indien for at søge efter en højere sandhed. Ifølge Los Angeles Times fandt Steve Jobs ikke den store sandhed hos en guru. I et tordenvejr, da han sammen med sin rejsekammerat søger ly, får han, hvad kalder sin åbenbaring. »Det var der, det gik op for mig, at Thomas Edison har gjort mere for civilisationen end alle guruer og denne verdens religioner«.