Den længe ventede og meget omdiskuterede kulturkanon bliver mødt med alt fra begejstring til vrede. Den mest markante reaktion kommer ikke uventet fra filminstruktøren Lars von Trier, der tilsyneladende er så utilfreds med at være optaget på kanonlisterne med filmen 'Idioterne', at han har indspillet en helt særlig protestfilm, som tirsdag aften blev sendt i TV-avisen på DR. Onsdag blev han så meldt til politiet af Lars Kinner fra Bøvlingbjerg, for at have skændet Dannebrog, oplyser DR Midt & Vest. Fraværende kvinder De øvrige reaktioner er knap så farverige. På Christiansborg frygter de radikale, at kanonen vil blive brugt i et nationalistisk projekt, mens både Enhedslisten og Socialdemokraterne hæfter sig ved, at kvinderne er nærmest fraværende. Venstre understreger, at der ikke er tale om en facitliste, men at udvalget af kunstværker er et oplæg til debat. Hos dagbladene er meningerne mildt sagt delte. Jyllands-Postens lederskribent svømmer helt over i begejstring og mener, den samlede kanon er fantastisk. »Så rig er den kulturarv, vi har at tilbyde de kommende generationer. Et sandt overflødighedshorn«, skriver avisen og konstaterer, at udvalget er sikrest i klassikerne og på mere usikker grund, jo nærmere vi kommer nutiden. Borgerlig kulturkamp Information mener, at diskussionen og debatten om de 108 udvalgte værker er det bedste argument for kulturkanonen, men avisen spørger også, hvad kanonen så skal bruges til, og svarer selv, at der ikke er tvivl om, at kanonen er en del af en borgerlig konservativ kulturkamp. I Kristeligt Dagblad hæfter lederskribenten sig - som flere andre i øvrigt - ved, at en del af udvalgene har snydt på vægten ved at kanonisere antologier eller livsværker. Det giver, skriver avisen, en rummelig kanon, hvor alle kan finde noget at forholde sig til. »Men større konsekvens og mod til at vælge fra havde ikke desto mindre pyntet gevaldigt«. Berlingske Tidende mener, kanonudvalgene nu burde tage ud i landet og debattere deres kanoniserede værker. Ikke for at ændre på listerne, men for at komme i dialog med danskerne. »Uden debat og opmærksomhed bliver det en kanon uden brag. Og det er ingen tjent med«, skriver avisen. Ros til ministeren Ekstra Bladet kritiserer stort set samtlige udvalg i sin leder, men har for en gangs skyld også pæne ord med om Brian Mikkelsen. »Men alle disse spidse bemærkninger dokumenterer i virkeligheden, at den ofte tumpede kulturminister har formået at åbne en debat om kunstnerisk kvalitet«, skriver avisen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.