Der blev travlt i de sidste timer. Da deadline nærmede sig, kastede læserne sig med ildhu ind i opgaven og bød på flere gode indstillinger, endog nogle som nåede med på slutlisten. Enten fordi der var særlig mange, der pegede på det samme værk, eller fordi de var så originale, at vi måtte bøje os. »Jeg krymper mig hver gang jeg her på vor lille ø Orø kommer forbi de voldsomt store landbrugsbygninger, der er opført uden nogen form for fornemmelse for helhed eller fælles bedste. Jeg kan ikke forstå, at disse 'gyllebaroner' stadig kan opføre tusinder og atter tusinder af kvadratmeter«, skriver Jens Johan Dahlkild og peger på et væsentligt område i landskabet. Du kan se og stemme på de 21 nominerede makværker herKøbenhavner-koncentration Nomineringen har i vid udstrækning koncentreret sig om København. Uanset at mange af de flere end 300 læsere, der har indstillet, bor andre steder. Men de fleste har tænkt makværker som bygninger i byer, og den mentale by er ikke nødvendigvis den, man selv bor i. Hovedstaden og især dens centrum omkring pladserne, hovedfærdselsårerne og havnen, er det, man tænker som 'byen'. Det er afspejlet i slutlisten, som med en vis overvægt er domineret af hovedstadens makværker. Uvidenhed, naivitet og magttomrum Der har ikke været nævnt nogen navne på værkernes ophavsmænd. Det har været med velberåd hu, for uanset at nogen er ansvarlige for de makværker, der står hist og pist, er der altid så mange aktører i et byggeri, at det kan være svært at pege på, hvor makværket er opstået. Der er jo aldrig nogen, der siger: Lad os opføre et makværk. På den anden side er der dog flere på listen, hvor kynismen og fryden ved at udøve politiske magtspil må have kunnet mærkes i årerne på beslutningstagerne. Men i langt de fleste tilfælde er det nok en kombination af uvidenhed, naivitet og magttomrum, der forårsager, at der pludselig står et indkøbscenter med et Føtexskilt i landskabet med en æstetik, som ingen ønskede. Skilte og gadereklamer At jeg nævner det og ikke et andet, er ingen tilfældighed. Det er genkommende det firmas skilte, som læserne klager over. Og nu vi er ved skilte, så var en af de seneste kandidater, der var lige ved at komme med, gadereklamer. Altså disse standere der står overalt, som et mere eller desværre oftest mindre pyntende byinventar. Stilladsreklamer mener jeg nu, er et endnu større problem, men ingen indstillede dem, så den irritation lever jeg måske alene med. Men det er altså bemærkelsesværdigt så ofte de samme huse bliver pakket ind i stilladser og angiveligt restaureret. Den sorte diamant Ofte huse der ligger ved centrale indfaldsveje, som det mesterlige stykke mini-Paris Søtorvet ved Dronning Louise Bro. Nu jeg er kommet ind på mine personlige præferencer, er Den Sorte Diamant kommet med på slutlisten efter mange opfordringer, selv om jeg ikke deler aversionen imod den. Nationalbanken var lige ved at komme med, flere havde peget på den og ligeledes Christiansborg og Udenrigsministeriet på Christianshavn. Men der var grænser for, hvor mange københavnske institutioner, der var plads til på listen. Mærsk er ikke med En privat institution, der akkurat heller ikke nåede slutlisten på trods af flere indstillinger var Mærsk-bygningen. Den stumpe blå-hvide bygning blev da også forsvaret af Finn Suenson: »I sin stramme enkelhed, hvor alt overflødigt er skåret væk, er bygningen beslægtet med dansk skulpturel funktionalisme, som vi finder den hos Arne Jacobsen m.fl. Både himmel og hav kan genspejle sig i de mærskblå vinduer med en næsten æterisk skønhed. Der er ikke tale om en demokratisk bygning. Der er tale om en bygning, der udstråler styrke og krav om disciplin. (...) Placeringen i det klassiske magtcentrum løfter hele det smukke kvarter fra at være et museum til også at have et aktuelt budskab til mig og dig i dag«. Metroen Metroen har fået mange indstillinger. Men af forskellige grunde. Hovedsageligt er det funktionelle problemer, dårlig skiltning, stejle trapper og lignende. Stationen Universitet bliver gentagne gange nomineret, men det skyldes skulpturen foran, der gør byggepladsen så trøstesløs. Og så er der dem, der hellere ville have haft moderne sporvogne og derfor finder metroen alt for dyr. Alle indstillinger vedrørende metroen har vi samlet under et i slutlisten. Herstedvang slap Nogle af de sidste indstillinger måtte vi udelade på grund af manglende billeddokumentation. F.eks. denne indstilling fra Jens Bertelsen af de mange hektar land, som moderne byplanlægning har udlagt til erhvervsområder, Herstedvang: »(...) det er lige trøstesløst i sne og slud og solskin. Vejene er så brede, at mindre flyvemaskiner kan lande der uden problemer. Arealerne fra fortovskanten ind til den første lodrette mur er så brede, at menneskekroppen opfatter det som en uendelig slette. (...) Mængden af ståltrådshegn, asfalterede kvadratmeter og 'hu hej her ligger et rigtig sjovt firma'-flag hører med til resten af mit makværkshadeobjekt, (...). Jeg ved godt, at begavede moderne arkitekter opfatter disse områder som 'dér, hvor livet leves'. Og ja, jeg bliver også inspireret af ensomme hjørner og fravær, men psykodemografisk, så samler ingen mennesker sig i disse områder af egen fri vilje eller lyst. Der mangler alt, hvad vi menneskedyr føler os trygge ved«. Der er desværre mange emner, der ikke blev plads til på slutlisten til valget af Danmarks syv makværker. Listen og afstemningen her er delvist til for underholdningens skyld. Men også for eftertankens.