Hvad har Kim Larsen, Karen Blixen, Verner Panton og en ukendt vikingeskibsbygger til fælles? De er danskere. Og de er kulturpersonligheder. Og dét i en grad, så de alle har fået plads i Danmarks kulturkanon, som kulturminister Brian Mikkelsen (K) og kanonudvalget i dag kunne præsentere. »Det er ikke nogen national facitliste. Det er en invitation til at gå om bord i den danske kultur - et slags kompas til at gå på opdagelse«, som kulturministeren sagde umiddelbart inden præsentationen. På kryds og tværs Syv udvalg med i alt 35 medlemmer har siden april 2005 arbejdet på kanonerne. Det er blevet til 108 danske værker indenfor arkitektur, design, billedkunst, scenekunst, litteratur, film, musik - og en særlig kanon indenfor børnekultur. Rejsen gennem listen over de 96 værker er lang. Vi kommer vidt omkring i tid og sted. Og på kryds og tværs af sociale, kulturelle og historiske skel. Fra Carl Nielsens Symfoni nummer fire i kategorien 'Partiturmusik' - til Kim Larsens folkelige album 'Værsgo', der får følgende ord med på vejen af kanonudvalget for musik: »Værsgo udkom i 1973 og dumpede ned i en kuldslået og forvirret tid med oliekrise, arbejdsløshed, jordskredsvalg og EF-spørgsmål, og hvor begreber som fællesskabsfølelse og solidaritet var under pres«. Vi møder Jeppe på Bjerget i Ludvig Holbergs komedie fra 1722, der ifølge kanonudvalget for scenekunst »har sluppet en afskyelig, løssluppen folkesjæl løs, der til stadighed hærger og ødelægger alene ved geni«. Blomsterbarn af tiden Filmkanonen er en af de lister, der indeholder flest nulevende kunstnere - herunder Lars von Trier og Thomas Vinterberg, der er repræsenteret med deres populære dogmefilm 'Idioterne' og 'Festen'. Listen byder også på en tur i badekarret med drengen Benny i børnefilmen 'Bennys Badekar' fra 1971 - en tegnefilm der er »et blomsterbarn af sin tid, der ønskede at give al magt til fantasien, og hvor anerkendelsen af barnets oplevelsesunivers for alvor slog igennem«, som kanonudvalget for film beskriver den. Smukt vikingeskib Benny hører til blandt de yngre kulturpersonligheder i kanonerne. Den ældste kender man slet ikke navnet på. Det er arkitekten bag vikingeskibet Skuldelev 2, der er bygget omkring år 1042 i Dublin. Skibet inspirerer kanonudvalget til følgende eksistentielle overvejelser: »Rumskibene og hangarskibene er vor tids vikingeskibe både smukke og rædselsfulde. Behøver vi krig for at skabe fornyelse? Vikingeskibet er smukt, lige meget hvad det har lavet. Og måske er erkendelsen lige så vigtig som krigen i dets opbygning? Det er en central og vanskelig problemstilling, når det gælder design«. Hovedstadens forstæder Mens vikingeskibsbyggeren er ukendt, er litteraturkanonen spækket med velkendte navne - Johannes V. Jensen, Klaus Rifbjerg og Karen blixen for blot at nævne nogle få. Rejsen gennem akitekturkanonen bringer os så langt væk som til Jørn Utzons Operahus i Sydney - men også til den hjemlige 'Dyrehaven' nord for København. Vi skal også en tur gennem hovedstadens forstæder, som blev anlagt gennem den såkaldte 'fingerplan', der sikrede, at byvæksten foregik langs en række hovedfærdselskorridorer, der strakte sig som fingre ud over Sjælland fra Københavns centrum. En »robust planlægning med en indiskutabel pædagogik, der har givet byen en opfattelig form og fortsat præger hele hovedstadsregionens udvikling«, som udvalget skriver. Kanon er vokset Siden kulturminister Brian Mikkelsen (K) i april 2005 nedsatte de syv udvalg, har meget ændret sig. Udvalgene skulle hver især pege på 12 værker inden for deres område. Men undervejs er den kulturelle kanon vokset og blevet 24 værker større. Det er der flere årsager til: Dels har musikudvalget lavet to lister - én over partiturmusik og én over populærmusik. Og dels har kanonudvalgene altså af egen drift tilføjet yderligere tolv børnekulturelle værker.