Andeby ligger et sted i Amerika. Alligevel har Anders And & Co. sneget sig ind i den danske kanon over børnekultur. Det har formanden for udvalget, Henrik Marstal, det lidt blandet med. »Det irriterer mig da, at vi bliver nødt til at give en håndsrækning til amerikaniseringen, fordi børnekulturen her omkring årtusindskiftet har været ekstremt amerikaniseret gennem PlayStation-spil, ikke særlig gode film og hiphopkulturen, der går ind i børnekulturen«, siger han. Dansk sprog Henrik Marstal mener, at Anders And-historierne ikke var kommet med, hvis fænomenet var begyndt i 1970'erne, men de er kendt herhjemme siden 1949, og mange af historierne er lavet her i landet på en slags skrivefabrikker med forfattere, ingen kender navnene på. »På den måde er de på linje med de danske folkeviser, hvis forfattere også er anonyme. Historierne er et tegn på, at vi har taget noget udefra og gjort det meget dansk. Sproget er utrolig dansk. Når Rip, Rap og Rup er på besøg hos McNærig von And i Skotland, får de at vide, at de ikke må kigge ud ad vinduet, fordi det slider på glasset. Det er på linje med Halfdan Rasmussens lyrik og Benny Andersens Snøvsenlogik«, siger Henrik Marstan og fortsætter: »Noget andet er så, at Anders And forekommer at være meget dansk med sin humørsyge, sin ugidelighed og sin konstante mistro til autoriteterne. Han er også en antihelt i familie med 'Jeppe på Bjerget' og Benny Andersens 'Svante'. Det er rigtigt, at vi også kunne have valgt antihelten Bamse fra børne-tv, men som repræsentant for det fantastiske børne-tv valgte vi 'Kaj og Andrea', fordi de har vist deres værd ved at være fremme i flere omgange«. Et andet særligt træk ved Anders Ands og danskernes indbyrdes forhold er i øvrigt, at han har været populær her gennem mere end 50 år, hvorimod amerikanerne selv sværger til dydsmønstret Mickey Mouse.