Enhver generation sansynlivis syns a fortidns politiker var bedre, statsmändne var större, og visionerne var mer ädle. Og der er probably noet om snakken. Vil man vär politiker idag, det kräver ikk andet end gott udsene, en go plastikkirurg, og et solit snakktöj. Kandidater til landets höjste besluttne myndihed behöver ikk andet end skärmtäkke og tillsträkkli med karisma til og vind »Super Model Over Night« lördag aften i prime time og saa taburetten er saa gott som sikret. - Til gengäl vi har osse det smukkeste Folketing sidn Grundlovens ikraftträden i 1849! Eller sagt med andre ord: Det enste job i vors samfund som kräver ikk noen examen, er jobbet som politiker. Taxachaufföer ska ha körkort og licens, butiks- og rengöringspersonal ska ha ren straffattest, og vil man vär buschaufför man er tvunget til og ha det hele. Kun til Christiansborg, Europa Parlamentet, og alverdens all andre parlamenter der krävs ikk noen bestaaet examen. Ennu. Utallie var de politiker som for en 5-10 aar sidn begynt og snakk om obligatoriske tests for välgerne for og faa lov og stemm. Forslag som blev guskelov til ikk noet. Men da Paris Hilton i sin egenskab a Americas 50. president udraabte, naa ja, Paris til Europas hovedstad, det medförte efterhaandn forslaet om a man i stedet tester dem som stiller op til valg. Europäerne foreslog det halt i spög, Americanske intellectuals begynte og diskuter det seriöst, og lie nu emnet er brandvarmt over det meste a verden. Helt oplagt det er bleet foreslaaet a man tester politiske kandidaters IQ og paratviden. Disse tests er ganske simple og udför, resultaterne er sammlignlie, og man ka desudn hurti afslör hvem som ved hva de taler om. Debatten om disse politikertests er hissi, og ikk minst det har värt intressant og se hvilke politiker som har valgt og gaa i spissen for debatten og hvem som har (klogelit?) valgt og ikk kommenter spörsmaalet overhodet. - Man fornemmer lidt en stemning blant visse politiker som minder om den stemning der maa ha hersket i Hollywood da man gik fra stum- til talefilm: Overnight noen a stumfilmens störste stjerner blev arbejdslöse fordi de ku kun tale et daarlit og gebrokkent Engelsk eller slet ikk tale tydlit overhodet. Men andre og minst lissaa intressante testforslag har väret fremme: Hvorfor ikk teste politiske kandidaters samarbejdsevner? Erhvervslivet har brugt disse medarbejdertests i generationer, og de beste a dem er noen fremragne analysevärktöjer. Desudn der finns baade personlighedstests, type-indikator tests, og tests til afslöring a personens anläg for empati og eventuell psykopatiske träk. Sistnävnte forsvaret har testet soldater med i mange aar, og det er slet ikk uväsentlie egenskaber og teste hos folk som ska afgör hvordan f.x. vors asyl- og sociallovgivning ska se ud, eller folk som ska delta i internationale forhanlinger. En specifik test i internationale forhold, herunder kenskab til de väsentliste adfärsnormer og omgangsformer udn for en egn kulturkres, har osse värt foreslaaet baade til nationale parlamentariker og kandidater til internationale fora. Det samme har tests a kandidaternes evner til og träffe rigtie beslutninger under pres, og blant andet de multi tasking tests som anvends til og teste flyveledere har värt nävnt som en reel mulihed. Mest kontroversielt har dog värt forslaet om og teste politiske kandidater i et nummer a strategispil paa nettet for og se om de ka tänke baade kortsigtet og langsigtet paa en gang. Fälles for de invendinger mod politikertests som hele tidn dukker op er spörsmaalet om hvor mange tests den enkelte kandidat ska gennemgaa, hvem som ska udför testne, og hvem som bagefter ska träffe afgörelse om hvilke politiske kandidater der efter endt testning er egnet til og still op til valg. Ska man udlukke alle med for lav IQ? Og hva er i saa fald »for lav IQ«? Er IQ overhovedet nödvendit og teste? Er det ikk vigtier og teste om kandidaterne har paratviden om verden? Hvor höjt ska niveauet a paratviden väre? Hvilken score i strategispil vil vär acceptabel? Og hva nu hvis man er go til strategi, men ved ikk noet om verden? Eller hvis man er fantastisk til Danmarkshistorie men ka ikk find ud a og samarbejd? Og i siste ende: Hvem ska udför testne og ska der nedsättes et statsligt, et Europäisk, eller et internationalt bedömmelsesudvalg? Desudn der er spörsmaalet om hvordan man sikrer systemet mod snyd. Det er ikk saa vansklit og gennemför selve testne saa resultaterne blir retvisne. Man ved hvilke tests som virker og de fleste tests ka udförs og bedömmes anonymt. Men noen ska jo träff beslutning om hvem som udfra ders score i diverse tests er egnet til opstilling og hvordan ska en saadan bedömmelseskomité sammensättes? Hvem er kvalificert og til enhver tid upåvirkli og ubestikkli? Svaret er ganske enkelt: Det er välgerne! Lösningen er lissaa enkel: Test alle politiske kandidater; kör dem gennem baade IQ-test, paratvidentest, personlihedstest, empati- og psykopatitest, multi tasking test, og strategitest. Det ka ikk koste alverden. Man ka jo bare la kandidaterne selv betale for deres tests. Läg saa dernäst all kandidaters tests ud paa Folketingets web site, Europa Parlamentets web site, byraadets web site, Congressens web site, alt efter hvor de stiller op. Paa den maade ka all kandidaters testresultater blir offentli tilgänglie, kandidaterne blir mulie og sammenligne, og välgerne ka selv afgör om de lägger vägt paa intelligens eller samarbejdsevner, paratviden eller strategisk täft. Paa den maade der behöver ikk vär noen officiel »nedre« gräns for hvem som faar lov og still op til valg. Det er udlukkne välgerne som afgör om de har lyst til og stemm paa en smuk ignorant.