Siden vi tirsdag tog hul på kåringen af 'Danmarks syv makværker' er der kommet et væld af henvendelser fra læserne. Feltet er blevet bredt godt ud både i typer af nomineringer og i geografien. Flot havnefront Og ikke alle er enige med Politikens bud: »Nu må I styre jer«, skriver Kai Røjgaard: »Ærlig talt, når nu endelig København begynder at ligne en storby, så skriver I om makværk. Havnefronten er efter min opfattelse både flot, international og funktionel, og operahuset er simpelthen FLOT FLOT - og især da hvis man betragter den ud fra grundideen om en akse - en meget smuk løsning, der samtidig, næsten poetisk, beskriver tidsforløbet i vores hovedstad«. Tæsk til Operaen Men kun få af henvendelserne er enige i den vurdering. Operaen og i det hele taget Københavns Havn optræder nemlig med størst hyppighed blandt de nominerede. Da de allerede var på listen tirsdag, vil vi straks gå videre til nogle af de mange andre problematiske områder i vores byggede miljøer, som læserne peger på: »Danmarks største makværk til alle tider er Christiansborg«, skriver Klaus Simoni: »Vel at mærke granitkolossen i Chr. X-barok, som i den grad er anmassende, og som uden at tage hensyn til den oprindelige etageinddeling og formsprog i øvrigt voldtager den fine arkitektur i C.F. Hansens og Häussers Christiansborg. Væggene er brolagt med mørk, dyster granit, overhængt med et naivt-nationalistisk symbolsprog og uden samklang overhovedet med omgivelserne, specielt ikke mod ridebanen«. Grimme færdselsårer Ellers er det især trafikknudepunkter, der aftvinger makværkstanker. Rigtig mange er f.eks. enige med Brian Gronemann, når han med et afvejet argument nominerer Busterminalen på Rådhuspladsen: »Placeringen ødelægger pladsens proportioner og dermed helheden. (...) Isoleret set er den ikke uspændende. Men den er så speciel, at den ville gøre sig bedst i omgivelser, der er lige så moderne i udtrykket«. En genganger i denne kategori er storbyernes store færdselsårer, der herefter snarere bør betegnes færdselsar: Lyngbyvej, Bispeengbuen og Thomas B. Thriges Gade i Odense, der får flere til at hæve røsten. Claus Schøsler skriver blandt andet: »Gaden har skåret Odenses bymidte midt over - den østlige del er nu stendød. Med ét slag blev byens to vigtigste pladser, Albani torv og Fisketorvet, udslettet. Uerstattelige bygningsmæssige værdier blev revet ned, heraf flere huse fra renæssancen (...) Gaden er på begge sider flankeret af enorme parkeringspladser og er derfor kolossalt bred«. Odense Banegård med på listen Et andet trafikalt makværk er ifølge Jørn Ibsen Odense Banegård, der ikke passer ind i bybilledet, hverken farve- eller stilmæssigt, og det er kikset, at ventende sidder med ryggen til jernbanen. Et »kedeligt firkantet murstens-fladt murværk«, der ikke passer til de omkringliggende bygninger, skriver Palle Nygaard-Hansen. Ny Berlinmur i Ørestaden På Nørreport Station i København er problemet nærmest det omvendte. Her mangler stedet ifølge flere overhovedet en bygning, der afspejler stationens rolle som en hovedport til byen. Ligeledes bliver den københavnske metro nomineret for sine kedelige stationer, ditto skiltedesign og en ubrugelig linjeføring. Lars Frandsen-Melau mener, at det stykke, hvor den løber på en vold over jorden i Ørestad, er en ny Berlinmur, der »deler Amager op i den 'grønne' og den 'grå' zone«. Prismet I Århus bliver hele det moderne centrum nomineret, både Musikhuset, Scandinavian Center, ARoS og rådhuset, men den oftest genkommende århusianer er dog det nye blå glashøjhus ved Cereskrydset 'Prismet', som Bent Matthiesen med et sigende foto argumenterer for er ufølsomt placeret i forhold til Den Gamle By. »Det er ikke manipulation!«, bedyrer fotografen. »Denne placering får HT-terminalen på Rådhuspladsen i København til at blegne i denne konkurrence«, skriver Johannes Gregersen i sin nominering af Prismet. Parken er nomineret Det Kgl. Biblioteks tilbygning Den sorte Diamant er ikke det eneste bibliotek, der nomineres. Også Koldings nye hvide bibliotek, som Christina Lorentzen kalder en uskøn bygning, der dog »har det det mest effektive automatiske robotbogsorteringssystem, der findes i Danmark. Det er det eneste plus«. »For småt og visionsløst«, skriver Flemming Nielsen om Jysk Musik og Teaterhus, Papirfabrikken i Silkeborg. Her bliver også stadion nomineret, og Søren Bøhne mener, at det kan slå selv FCK's hjemmebane, Parken (der også er nomineret): »tre forskellige tribuner, et hjørne der er lukket, et skur i et andet hjørne, og til udebanetilskuerne en lille bakke, som det kan ende med, at man står nede bag ved, når der er mange. Og derved kan det være overordentligt svært at se«. Kennedy Arkaden er trist Lone Andrup beklager at pladsen omkring domkirken Budolfi er blevet mindre. Kirken er »nu klemt inde af et supermarked med parkering på taget og et enormt, mørkt glasbur af en bank«. »Jeg ved godt at Aalborg i forvejen ikke er en særlig interessant by, og at alting i denne Nordjyllands hovedstad er i noget mindre proportioner end i Århus og København. Men jeg synes, at nordjyderne er kommet godt efter de haltende proportioner, især når det gælder makværk«, skriver Peter Isaksson og nominerer Kennedy Arkaden, der på en ellers smuk plads er en »trist firkantet bygning i røde mursten, som i de seneste uger jo også har slået revner. Det er, som om at bygningen selv ved, at den er noget makværk«. Mail eller brev En læser spørger, om man skal være udstyret med de nyeste elektroniske medier for at deltage i nomineringen. Nej, man må gerne sende et papirbrev. Billeder behøver man heller ikke at tage, men vi opfordrer til det, for at vi også kan komme rundt i de kroge af landet, som ikke tilfældigvis dækkes af Politikens arkiv. Og til sidst må vi ikke glemme, at mange læsere har fundet god grund til at dadle Politiken for et makværk i billedvalget forleden: Over billedteksten, der nominerede Roskildevej som en af kandidaterne, bragte vi et billede af Jyllingevej, hvor den møder Ringvej 3 i Vestskoven. Tak til alle de mange, der gjorde opmærksom på fejlen. Og endelig tak til alle dem, der deltager, men som vi ikke kan nævne af bar pladsmangel.