Kort før John Hahn-Petersen onsdag aften skulle på scenen i rollen som gamle Levin i Henri Nathansens skusepil 'Indenfor Murene' døde han af et hjertetilfælde i sin garderobe på Det Kgl. Teater. Stykkets instruktør, Kaspar Rostrup, gik på scenen og meddelte publikum at forestillingen måtte aflyses på grund af sygdom, men på dette tidspunkt var den 75-årige skuespillere allerede død. Samspil med Nørby Så sent som tirsdag aften havde John Hahn-Petersen fået stående ovationer fra publikum for sin præstation i samspil med Ghita Nørby, der skulle have fejret sit 50 års skuespiller jubilæum den 19. januar med en festforestilling. Han trådte til i december måned, på en sygemelding fra Jørgen Reenberg. Stein fra Matador, Verner fra Taxa John Hahn-Petersen opnåede først og fremmest folkelig popularitet for sine roller på tv. I Matador var han med den diskretion, der var karakteristiks for hans talent, eminent i rollen som den jødiske bankassistent Stein. I serien 'Taxa' viste han rækkevidden af sin karakterskabende evne med den livsmærkede taxa-formand Verner Boye-Larsen. Gennembrud på Aarhus Teater Vejen til scenen gik gennem en uddannelse i ØK, hvor skibsreddersønnen blev fyret, da han var erklæret militærnægter. I midten af 1950'erne kom han på Odense Teaters elevskole, men det var på Aarhus Teater, at han udfoldede sit sikre og altid kontrollerede talent. Sammen med den fem år yngre Preben Harris var han aktiv omkring oprettelsen af eksperimentalscenen Svalegangen, og han fulgte Harris til København som skuespiller på både Gldsaxe Teater og Folketeatret. Fuld af originalitet I sin erindringsbog 'Tæppet op' skriver Harris om ham: »Han var den mere søgende, lidt flyvsk i tanke og formulering. Han er fabulant, fuld af originalitet, finder ofte de skæveste indfaldsvinkler til en rolle«. Sent onsdag aften udsendte Det Kgl. Teater den officielle meddelelse om John Hahn-Petersens død.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Er det en joke?
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







