For seks år siden skulle billedkunstneren Charlotte Hjelholt og familien til nytårsfest hos nogle venner, og hun besluttede at lave hattene selv. Der gik sport i det, og fra i dag udstiller hun 34 avishatte i Politikens Forhal. Nogle af dem er hurtigt foldede, som den slags plejer at være, andre er sindrige konstruktioner, hvor aviserne er blevet til hovedbeklædning gennem en kompliceret proces, hvor de først er foldet til musetrapper, lavet til papmaché eller spundet til strikkegarn. »Det er bare at bruge fantasien. Det sker da, at jeg laver en skitse, inden jeg går i gang, men ofte kommer ideerne bare, når jeg sidder med det«, siger Charlotte Hjelholt. Læserne vil måske huske, at hun sad i dommerpanelet og repræsenterede den håndværksmæssige indsigt, da Bagsiden i oktober sidste år afholdt en stor konkurrence om en ny dansk doktorhat. Foldet af Politiken Samtlige hatte på udstillingen har en fortid som sider i Politiken, og Charlotte Hjelholt er stærkt tilfreds med, at vi holder fast i det store avisformat. »Det er en dejlig papirflade, man får, når avisen foldes helt ud. Man er underlagt langt flere begrænsninger, hvis man skal lave hatte af aviser i det lille format som for eksempel Ekstra Bladet«, påpeger hun. Selvfølgelig er det ikke lige meget, hvilke sider man bruger til de enkelte hatte. 'Økonomimodellen' på udstillingen har for eksempel en fortid som børsside, komplet med kursliste og erhvervsnoter og peppet op med gyldne chokolademønter. I kollektionen møder man også hovedbeklædninger som 'Kransekagen', 'Fut-kineseren', 'Sandormen', 'Kyssehatten' og 'Saturn'. På udstillingen vises desuden vævninger i pilegrene og cykelslange. Charlotte Hjelholt er blandt andet uddannet på Holbæk Kunsthøjskole og på Skolen for Brugskunst og har været på studieophold i Indonesien og Tyrkiet. Hun underviser også i maleri og tekstilarbejde, og i sektionen Lørdagsliv i overmorgen giver hun tips til, hvordan man selv kan lave hatte af avisen til aftenens fest.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
»Nu er vi sparket tilbage til start«: Yderst effektivt våben mod SMS-svindel bliver stoppet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








