Når danskerne på lørdag valfarter til julegudstjeneste, vil de i mindst 200 kirker få en juleprædiken, der tager udgangspunkt i Danmarks behandling af flygtninge og den danske udlændingedebat. Det er en gruppe præster i 'præsteinitiativet', der opfordrer alle landets præster til at sætte fokus på flygtninge i deres juleprædiken. Præsteinitiativet står også bag en underskriftindsamling i protest mod tonen i udlændingedebatten. Legaliseret haderet »Vi er forpligtet på medmennesket«, siger sognepræst Helle Myken fra Falslev Vindblæs i Nordjylland. »Vi oplever, at der er opstået en legaliseret haderet over for en bestemt gruppe mennesker. At man har den kynisme og kulde, at man sender syge mennesker tilbage og skiller familier ad«. »Det er sket en sådan forråelse, at vi i forhold til en bestemt gruppe mennesker vil hugge hæl og tå af vores indføling, og vi frygter, at der også bliver hugget hæl og tå af vores folkelighed. Fordi det fører til et så forrået og kynisk menneskesyn, at det gør os vanføre og handikappede som folk«, siger Myken. 203 af landets 2.000 præster har indtil nu tilsluttet sig præsteinitiativet, der selv trækker paralleller til 1943, da biskopperne gik sammen om et hyrdebrev, som de opfordrede præsterne til at læse op fra prædikestolen. Dengang i protest mod den nazistiske jødeforfølgelse. Den sammenligning finder Københavns biskop, Erik Normann Svendsen, helt ude af proportioner, siger han til Ritzau. Helle Myken påpeger, at »ingen kender historiens endemål. Ingen ved, hvordan det går, hvis vi bliver ved med at nægte vores medmennesker en rimelig og retfærdig behandling«, siger hun. DF: De driver politik Dansk Folkeparti angriber præsterne i præsteinitiativet for at have misforstået deres opgave som præster. »De ved ikke, hvad kristendom er. De tror, det er deres opgave at føre politik eller drive gerningsretfærdighed fra prædikestolen«, siger Krarup (DF), der selv indtil for få måneder siden arbejdede som sognepræst ved siden af politikken. »Hvis jeg var deres biskopper, så fik de en ordentlig vals. Det er der grund til, for det er at gøre grin med kristendommen. Præstens opgave er at forkynde evangeliet fra prædikestolen, ikke at bedrive politik eller moralisme«, siger Krarup. Helle Myken afviser kritikken. »Vi synes i højeste grad, at det er forkyndelse af kristendommen. Det er vores embedspligt at værne om et rummeligt menneskesyn, så der ikke bliver et jerntæppe mellem dem og os«. I København vil biskoppen ikke gribe ind. »Vi har forkyndelsesfrihed i Danmark, og det er den enkelte præst, der bestemmer, hvad der skal med i prædikenen«, siger Erik Normann Svendsen til Ritzau. Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Ejvind Sørensen, opfordrer præsterne til forsigtighed. »Jeg vil advare mod at tage partipolitisk stilling«, siger han til Ritzau, men vil afvente julens prædikener, før han tager stilling til, om præsterne er gået for vidt. Kirkeminister Bertel Haarder (V) vil ikke kommentere præsteinitiativet. Han henviser til, at biskopperne har tilsynet med præsterne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







