Indtil videre er Troels Kløvedals 10 år gamle 'Nordkaperen' den mest sete danske dokumentarfilm i biograferne med 65.000 publikummer. Men det bliver der formentlig lavet alvorligt om på fra 10. marts næste år, når Anders Østergaards 'Gasolin' får premiere i 31 biografer landet over. »Jeg plejer at sige, at dokumentarfilm spiller på udebane, når de bliver vist i biograferne. Derfor skal de være både oplysende og underholdende, hvis de skal klare sig. Og det er 'Gasolin'. For det er ikke bare en musikfilm. Det er et tidsbillede, det er et danmarksbillede, og det er en film om en konflikt. Mellem først og fremmest om Franz Beckerlee, som ville være Jimi Hendrix, og Kim Larsen, som ville være den nye danske højskolesangbog«, siger direktør Loke Havn fra filmselskabet Sandrew Metronome. Forventningerne er svært at holde nede Og det er da også svært ikke at skrue forventningerne ekstraordinært i vejret, når emnet er Gasolin. Danmarks mest succesrige rockgruppe nogensinde. Mange har gennem årene forsøgt at overtale gruppens medlemmer til at medvirke i en film om dem selv og den særlige magi, der stadig klæber til navnet Gasolin. Men alle fik nej. Lige indtil Anders Østergaard, som også har lavet dokumentarfilmen 'Tintin og mig' om tegneseriefigurens skaber, Hergé, spurgte om forlov. »Se for helvede filmen« Franz Beckerlee udtrykker det således: »Nu har vi sagt: Okay, så fortæller vi historien her, og så kan vi fremover, når nogen kommer og spørger, hvordan det egentlig begyndte, sige: Se for helvede filmen!«. Og der bliver ikke lagt fingre imellem. De gamle skeletter kommer endnu en gang ud af skabet, akkurat som de hoppede rundt i samtlige de ni år, bandet eksisterede. Stoltheden over det danske Der var konflikterne om, hvilket sprog man skulle synge på, om man skulle satse på et eventyr i USA, osv., osv. Men det er også en film, som rammer en tid og et univers, hvor man ikke skammede sig over at være dansk. Oplevet gennem fire unge mænd, som har skabt nogle af de mest langtidsholdbare og ærkedanske sange i nyere tid. Da Anders Østergaard gik i gang med at researche til filmen, fandt han ud af, at Kim Larsen og Franz Beckerlee deler humor og fortælleglæde. 'Dokumentary of the mind' Men ellers arbejder han med en form, som han kalder 'dokumentary of the mind' - hvor det gælder om at visualisere det, personen i stolen tænker og taler om. Altså at visualisere, hvad det er, der sker i personens hoved, når vedkommende erindrer. Det hele fortalt på 92 minutter på det helt store lærred.