Som enhver kan forvisse sig om ved at se på side 2 i Kultursektionen, endte vor julekalender om 'M/F Fyn' lykkeligt - for dem, der fortjente det, vel at mærke. Omsider blev det afsløret, hvem der begik slyngelstreg efter slyngelstreg på den gamle storebæltsfærge, og julefreden kan sænke sig. Da skuden anløb øen Diego Garcia i Det Indiske Ocean 5. december, mødte skibsførerparret Carlsen og Ketty til deres overraskelse MF Birthe Rønn Hornbech (V), som sad og spillede på sit flygel for de amerikanske styrker på øen, og siden blev den retlinede venstrekvinde en fast aktør i serien, hvor hun dels udviklede et meget tæt venskab med Ketty, dels gjorde underværker for moralen om bord i svære stunder. Undervejs blev læserne bedt om at finde gerningsmanden til den nærmest endeløse række af anslag mod færgens sikkerhed. Mange mente at kunne udpege slubberten, og i dagens afsnit i kKultursektionen går han til bekendelse. Nu skulle der så udpeges en mesterdetektiv blandt læserne, og hvad var mere passende end at lade virkelighedens Birthe Rønn Hornbech (V) påtage sig den opgave? Den gamle træmodel af 'M/F Fyn' - købt på auktion for 2.600 kroner - var hovedpræmien, og en smuk storebæltsfærgeplatte i lommeformat udgjorde andenpræmien. Færgen lagde til på hendes kontor, og Birte Rønn Hornbech udtrykte generel tilfredshed med den måde, hun var fremstillet på i kalenderen. Hun anerkendte beskrivelsen af sit flygel, men var derimod ikke ganske tilfreds med tegner Jørn Villumsens version af hende: »Jeg har pænere ben«, påpegede hun. Derefter var det tid til lodtrækningsprocessen. 'M/F Fyn' åbnede bovporten, og læsernes skurkegæt blev anbragt på fordækket, hvorfra den djærve venstreparlamentariker - lykkens gudinde - foretog trækningen. Efter en kort, men stærkt retlinet proces lå resultatet klar: Erik Johansen fra Farum vandt 'M/F Fyn', og Niels Jensen Petersen fra Kastrup modtager den smukke færgeplatte i praktisk lommeformat. Glædelig jul!
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce