TV 2 skal have ny direktør. Det bekræfter bestyrelsesformand Niels Boserup nu efter det seneste døgns tumult i ledelsen af danskernes foretrukne tv-station. Senest til maj fratræder direktør Peter Parbo sin stilling, og bestyrelsen vil nu begynde jagten på hans afløser. Formand Niels Boserup roser den snart forhenværende direktør. »Peter Parbo har en meget stor del af æren for, at TV 2 gennem så mange år har bevaret sin position som landets ubestridt største tv-station. TV 2 og alle medarbejderne er ham en stor tak skyldig for hans enorme indsats, som vil blive en del af TV 2s historie«, siger han i en pressemeddelelse. Samarbejdsproblemer Bestyrelsen har dog ifølge Politikens oplysninger længe været utilfreds med Peter Parbo. Kritikken går på samarbejdsproblemer og på, at Peter Parbo ikke har formået at præsentere et visionært udspil for, hvordan TV 2 skal fastholde og styrke sin position på mediemarkedet i fremtiden. Endelig har Parbo optrådt som en meget egenrådig leder. Derfor aftalte formandskabet allerede for 14 dage siden med Peter Parbo, at han skulle gå af. Men i går afviste Peter Parbo på et møde med sine medarbejdere, at han havde planer om at forlade sin stilling. Nu har han skiftet holdning: »TV 2s brand er meget stærkt, økonomien er solid med et forventet overskud på cirka 100 mio. kr. før skat i 2005, det første hele år, hvor TV 2 ikke modtager licensmidler, og fremtiden for stationen er attraktiv. De økonomiske resultater har desuden netop udløst en kontant bonus til alle TV 2-medarbejdere på 15.000 kr. På den baggrund og den udskudte privatisering finder jeg tiden inde til et vagtskifte, som skal give plads til yngre kræfter«, siger Peter Parbo i en pressemeddelelse. TV 2's medarbejdere er blevet orienteret om afgangen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen