»Vi lever i en fragmenteret, globaliseret verden, hvor et stormagasin i København ligner et stormagasin i London. Derfor synes jeg egentlig, at man i mindre og mindre grad kan tale om en dansk kultur, en dansk måde at agere på eller være kreativ på. Det er mere forskellen mellem by og land og mellem forskellige sociale grupper, der er til at få øje på. Nu rejser jeg 150-200 dage om året, og hvis man opsøger de samme subgrupperinger i USA eller London, er det nøjagtig de samme koder, de gør brug af, som i Danmark. Påklædning, adfærd, sprog, bøger man læser, websider man opsøger, tv-shows man ser«. Så fremtidens grænser går ikke mellem lande?

»Det er mere et spørgsmål om, hvilken stamme du tilhører, end hvilken nation. Og fordi verden er mindre og samtidig mere gennemsigtig end før, har alle efterhånden adgang til den samme viden. Hvis du er ung i Års, får du mere inspiration fra internettet om, hvad der sker i New York og Tokyo, end du får ved at tage ind til Aalborg. Men det gør ikke Danmark overflødig. Vi er lidt som et datterselskab under EU. Og vi skal finde ud af, hvad vi kan lige i det her datterselskab. Hvad gør os unikke? Hvad vi skal laste vores skib med for at sejle ud på det famøse blå ocean. Og det bliver sværere og sværere, fordi al viden er til rådighed for alle mennesker over hele kloden«. Hvad er det særligt danske, vi kan laste skibet med?

»Evnen til at agere og tænke konceptuelt. På grund af vores høje uddannelsesniveau kan jeg f.eks. i min virksomhed, hvis jeg får en ny idé, et nyt produkt, kaste den på bordet, og så kan alle i virksomheden forholde sig til den. På den måde er vores laveste fællesnævner ret høj. Den anden ting er, at vi på grund af vores foreningstradition og fordi vi er vænnet til at arbejde i hold, er ret gode til at samarbejde. Og der er meget at hente ved at arbejde sammen horisontalt inden for en branche og på tværs af brancher. Det tror jeg. Ser man mod øst til Kina og Indien, har de det løntunge arbejde og de meget højtuddannede, men de mangler det mellemste segment. Det varer selvfølgelig ikke ved. Kina spytter 400.000 ingeniører ud om året. 10 gange så mange som USA. Og man skulle tro, at bare et par af dem var lige så kreative og kunne tænke i oplevelsesøkonomi«. Hvordan fremtidssikrer vi så det danske skib?

»Ved at kaste endnu flere penge efter uddannelse og også ved at tænke alternativt i forhold til uddannelse. Og så må vi gøde jorden for, at de kulturer, hvor de gode ideer kreeres, opstår og trives. Når innovative folk søger til udlandet, er det mere, fordi det er spændende og udviklende, tror jeg, end på grund af lønnen. En lejlighed i Soho koster jo også fem gange så meget som i København. Faktisk skal vi passe på med lønnen. Mit skræmmeeksempel er New York, hvor man for 10 år siden kunne gå til fernisering og møde nogle superskæve sjove typer. I dag møder man kun børshandlere, fordi det koster boksen at have en lejlighed på Manhattan. Mens de sjove og skæve og kreative søger til Los Angeles«.